Erindringer

Type, man ikke mere møder. Som gammel blev Dreyfussagen hans

store Lidenskab. Han satte sig nøje ind i alle dens Enkeltheder,

troede fra første Ø jeb lik med Fanatisme paa den franske, jød iske

Kaptajns Uskyldighed og triumferede, da Begivenhederne gav ham

soleklar Ret. Han boede omkring Aar 1900 stadig paa Teglgaarden,

og jeg spaserede ofte med ham gennem Charlottenlund i iv rig Debat

om den indviklede Sag.

Hyggeligt var der paa Teglgaarden, en hel Idy l, en fredhellig Plet,

hvor man ikke generedes af Naboer eller Genboer, og hvor gammel

dags Gæstfrihed raadede hos Søskendeparret. Her traf jeg ogsaa Sø

steren „Tante C ille “ , som alle kaldte hende, Cecilie T rie r, født Mel

chior, Moder til Vexellerer Lou is T rie r, gift med m in Moders æld

ste Stedsøster Betzy. Tante C ille dyrkede Malerkunst og sad ofte

rundt i Egnen ved sit Staffeli.

Under sine Malerudflugter kiggede

hun nu og da ind paa Skjoldgaarden. Hun var ligesaa elskelig som

distræt.

M in Farmoders Sommerbolig var paa „G ran ly “ , i det nu saa tætte

V illakva rte r ved Jægersborg Allé.

Den herskabelige V illa med stor

Have, hvor m in Farmoder og hendes Døtre boede i en Sidefløj, ejedes

af Proprietær Otto, hvis Hustru, født Larche r, var Søster til Skue

spillerinden, Adm iralinde Louise Jacobson og Datter af Solodanser

P. Larcher, der ofte nævnes i Theaterhistorien. Hun var gift med

Kongens Jagtkaptajn, Adm iral Jacobson, hvis Fader Lægen, Professor

Ludw ig Levin Jacobson havde været Huslæge hos min Farfader.

Ottos gamle Fader, Lægen og F rim u re ren Carl Otto, levede endnu,

og jeg tra f undertiden den smukke, gamle Doktor, der var iv rig Ama

tørfotograf. Jeg ha r saaledes talt med en Mand, der havde besøgt

Goethe-Huset i Weimar, endnu medens Digteren levede, og senere

vexlet Ord med ham ved Carlsbad (se herom Ottos E rin d rin g e r).

Hos Ottos traf jeg Husets mange Børn, nuværende Oberstinde

Kornbech, Marie Otto, Dagmar Otto, den senere Læge Carl Otto og

Johannes Otto. V i morede os sammen, og den store Hund Rollo, der

deltog i Legene, bed mig engang alvorligt i Armen. Hjemme paa

Skjoldgaarden spillede vi Komedie sammen paa en Scene, der laa i

Havens yderste Kant mod Vejen,

og der blev opført en patetisk

Komedie, hvis Hovedpersoner foruden mig var Dagmar og Carl Otto.

I den Otto’ske Fam ilie mødte jeg ogsaa Kusinerne, de unge F røke

ner Jacobson, den senere Professorinde Howitz og Skuespillerinden

E lna Jacobsen. M in Farmoder modtog megen Venlighed i Fam ilie

kredsen, der ved hendes Død i J u li 1878 viste mine Tanter stor Sym

pati. Proprietær Otto bosatte sig som ældre, da han var haardt an

grebet af Sygdom, i Wiesbaden, hvor han døde.

T il min Farmoders og Tanters Bekendte i Charlottenlund hørte

ogsaa Major Søderberg, en m artialsk Soldaterskikkelse, præget af den

gamle T ids Noblesse.

Bedstemoder Pauline boede i disse Aar paa „Davidsm inde“ , i