42 / 310
35
Og en dejlig 1 Tønde Land stor skyggefuld Have med prægtige F rug t
træer og grønne Plæner var et sandt Paradis for os alle. Ik k e let
glemmes det store Kirsebærtræ lige ved Havedøren med dets svul
mende, sorte, spanske Bær. Den gamle Havemand Christen Mormon,
en lille vadmelsklædt Mand med grove Træsko paa de store Fødder,
hvem v i betragtede med en vis F ryg t paa Grund af hans T ilnavn ,
fortalte, at han for et halvt Aarhundrede siden havde baaret dette
Kirsebærtræ paa sin Ryg og plantet det ved Plænen.
Haven, der efter F ru Jacobsens Død var bleven ikke saa lid t for
sømt og led meget ved, at Hønsene havde ugenert Adgang til den,
var nydelig anlagt. A f enestaaende Fylde var Efeuen, som slyngede
sig op ad Gaardlængen ind mod Haven. E t Tremmelysthus laa paa
Højen ud mod Vejen, længere inde i Haven va r der et stort, løvrigt
Lysthus, hvor vi undertiden i godt V e jr spiste til Middag i Sommer
ferien.
I Udkanten af Haven mod Nordøst laa der en græsbevoxet Høj
under to tætte Lindetræer med en Bænk, hvo rfra Sundet i det tid
lige Fo raa r kunde skimtes. Gangene va r tætte, overskyggede af gamle
Træer.
De skønneste var Kastanierækken ved Indgangslaagen, et
blegrødt V idunder i Blomstringstiden.
Haven var desuden rig paa
Syrener og Guldregn, ogsaa et stort Akasietræ fandtes der, smukke
Stauder, Stenhøj med Isblomster — det var sandelig en sjælden Bonde
have.
Og den kom til at danne Rammen om vore ubekymrede, ofte v il
de Lege. Hvor v i legede S k ju l — og hvilke Gemmesteder! V i lavede
K ilde paa Højen, illum inerede Haven å la T ivo li i mørke Efteraarsaf-
tener, saa Fader, naar han kom fra Jernbanen over Markstien troede,
Havestuen pludselig var bleven flyttet, vi foer afsted som susende
Jærnbanetog med vore Vogne, og da jeg blev noget ældre og optoges
af Dagens Begivenheder, installerede v i et helt Revytheater i den
tætte Baghave med Fortæppe og nedgravet Sufflørkasse og pressede
baade Fam ilie og Gaardens Fo lk til at høre paa vore V iser om Estrup
og „Dagsavisen“ .
Legepladsen indskrænkede sig ikke til Haven alene. V i legede i
daarligt V e jr i Værelserne — en god lavloftet Havestue med blaa lim
farvede Vægge og nydelige gamle Møbler, en blegrødmalet Spisestue
ud til Gaarden, hvor der rasledes med Mælkespande og Kreaturerne
vandedes i Truget, og Soveværelserne ovenpaa, med skraa Vægge,
egentlig meget prim itive, men hyggelige, dog i varme Somre næsten
tropiske. Vinduerne maatte ikke holdes aabne om Natten — Træk
var en Gru for min Moder. Undertiden løb v i over Loftet ind til E je
ren, der boede i den anden F lø j, og jeg fik Lov til at se paa Lø jt
nantens Bøger — han ejede en af Georg Brandes. Jeg tror, det var
første Gang, jeg kiggede i et af dennes Værker.
I Sommeren 1877 og 1878 var jeg voldsomt optaget af Donau-
fyrstendømmernes K rig med Ty rk ie t og den senere russisk-tyrkiske
3
*