Erindringer

„ I Lovløshedens Land “ , svenske Blades Betegnelse for P roviso

riets Danmark, va r jeg nu Student. M in første Gang va r til Badstue

stræde for at melde mig ind i Studentersamfundet med Viggo Lach-

mann som Proponent. I de beskedne Lokale r herskede der dyb Som

merstilhed — det eneste Medlem, jeg stiftede Bekendtskab med, var

Johannes Rump, den hensynsløse P roviso rist Byfoged Rumps rad i

kale Søn, senere kendt som socialdemokratisk Borgerrepræsentant og

Samler af moderne fran sk Malerkunst. Jeg sad paa lune Sommer

dage i det lille tilrøgede Læseværelse for at studere nys udkommen

Litteratur, fremfor alt Amalie Skrams store Roman „Constance R ing “ ,

som Hegel først havde antaget, derpaa forkastet, saa den var bleven

tryk t hos Huseby i Christiania.

M in Sommer forløb ellers rolig i vort id y lliske Sommerhjem

med Studeringer, Udflugter og Samvær med Studenterkammerater.

Da Universitetes Semester begyndte, indtegnede jeg mig til Pro

fessor Høffdings Rusforelæsninger og blev en opmærksom og iv rig

T ilhø re r — Høffding sagde en Dag til mig, da jeg tra f ham i

Studentersamfundet: „Aa, det er Dem, der altid sidder nedenfor

Katedret.“

Jeg hørte

ogsaa

hans offentlige Forelæsninger om

den græske F iloso fis Historie, samt Professor Edvard Holms Fore

læsninger om den franske Revolution — veltalende i Ordets egent

ligt Betydning va r Holm ikke, men han lagde Stoffet k la rt og an

skueligt til Rette.

Hos gamle Mule, den mærkelig nysgerrige og snakkesalige Pedel,

indtegnede jeg mig til Immatrikulationen. Aarets Rector magnificus

var Professor theologiæ H en rik Scharling, hvis Tale virkede tør og

alm indelig, ligesom hans Forsøg paa at docere Æ sthetik nok kunde

jage en T ilhø rer, der gærne vilde have studeret dette Fag, langt

bort. Da jeg mange Aar efter i Dansk Forfatterforening lærte Schar

ling personlig at kende, indtog han ved elskværdigt Lune og fin

Forstaaelse.

Student og Estrupiat.