Erindringer

tidende“ s Redaktør, Landstingsmand I. V. Christensen at høre, at jeg

i Provisorietiden havde givet Ud tryk for ungdommelig Ind ignation i

hans Blad. — Saa gik v i Studenter Arm: i A rm med Bønderne gen

nem Strøget til Festlokalet, hvor Sange og Ta le r vexlede fo r at fort

sættes i „Po litiken “ s Redaktion paa tredie Sal i Integade, hvor Ed

vard Brandes under sit poetiske Mærke K a rl Borel havde skrevet en

Sang, der begyndte saaledes:

„Naa, kom I op ad Trappen

og mødte ingen Slange“ .

E n stor Begivenhed var C. Bergs H jemkomst til Kjøbenhavn,

Fredag d. 2den Oktober, efter at Kommissionsdommen over ham,

Noes og Nielsen havde idømt hver af dem 6 Maaneders Fængsel paa

alm indelig Fangekost. Det var, som om hele den frisindede Hoved

stad havde givet Møde paa Hovedbanegaardens Ankomstside hin

Oktoberaften — alle Ventesale, Perronen, Pladsen foran Banegaar-

den var et eneste Menneskemylder, og da Korsørtoget dampede ind,

hævede der sig et tusindstemmigt Velkomst- og Hyldestraab til Ven

stres Fører, Folketingets Formand.

I T rium f blev han ført ud til

den ventende Landauer, Hestene blev spændt fra, og nu gik Toget

under Afsyngelsen af „Ned med Estrup, Scavenius og Ravn“ gennem

Frederiksberggade, over Nytorv til Bergs Bolig ved Frederiksholm s

Kanal, i hvis Stuelejlighed han atter og atter maatte vise sig og tale,

medens Folkeskarens Hu rraraab brusede op imod ham.

Bagefter va r Mængden oplagt til yderligere Demonstrationer —

mange begav sig til Estrups Bolig paa Toldbodvejen. Jeg spaserede

derud sammen med Søren Lassen, og v i drøftede den politiske Frem

tid : V ilde der blive Revolution?

Saa lød der et K la sk henne fra Toldbodvej — det var ganske

uskyldigt.

August Jansen, der med sit sorte Skæg og sine mørke

Ø jne nok kunde ligne en Revolutionsmand — han manglede blot

den røde Hue — havde kastet en F laske op mod Konsejlspræsiden-

tens V induer, hvorefter hele Skaren splittedes i Løb med Politiet i

Hælene paa sig.

I Folketinget g ik nu Bølgerne højt. E strup undlod at forelægge

den proviso riske Finanslov, som blev indbragt af gamle A lberti.

Da M inisteriet ikke vilde anerkende det private In itia tiv , blev

Forkastelsen betydningsløs. Men Finansloven for det kommende F i-

nansaar blev forkastet med alle Tegn paa Indignation, kulm ine

rende i Pingels nok som bekendte Ord om de syv Forbrydere og Ind

brudstyve. Jeg kunde ikke faa Adgang til de tætfyldte T ilhø re rp lad

ser til dette Møde, men husker, hvorledes en begejstret Mand kom

styrtende ud og fortalte de i Rigsdagsgaarden ventende om Pingels

oratoriske Bedrift, der var typ isk for hans impulsive Personlighed.

Min Faders Fætter J. J. Lachmann, der i de T ide r var Stamgæst