85 / 310
78
til Politistationen i St. Kongensgade og senere idømte Bøder. H ø jre
pressens Haansord om dem Dagen efter var enorme.
Begivenhederne satte sit Præg paa Studentersamfundet.
Her i
Badstuestræde fandtes Fristedet, hvor v i holdt K rigsraad . V i frygtede
Spioner, og flere blev udlagte som saadanne.
En Lørdagaften ved
Ugemødet havde en H ø jre jou rn a list sneget sig ind — jeg tror, han
hed Kaufmann. Han blev hu rtig verfet ud igen af Immanuel Nansen
og Søltoft-Jensen, den senere Filolog og Rigsdagsstenograf.
Mærke
lig nok blev nuværende Professor S. Monrad anset som særlig farlig.
Det kom sig af, at han i Ankeprotokollen havde spurgt: „ E r det til
ladt at raabe Ned med Kongen i Lokalet?“ , hvo rtil I. K. Lauridsen
som Medlem af Bestyrelsen svarede: „Nej, Gud Fader i H im len be
vares“ .
E n Dag kom Em il Meyer, der paa det T id spun k t var Fuldmægtig
i Nationalbanken, fra Børsen for at fortælle, at Etatsraad C. Broberg,
der sad i Landstinget, havde meddelt ham, at man maatte være for
beredt paa, Regeringen vilde lukke Studentersamfundet.
Hver Gang i de følgende Dage Døren ud til Trappegangen gik
og K lokken lød, styrtede v i ud for at se, om det va r Politiet, der kom
for at lukke. Der viste sig intet. Men m in Ven stærke Olsen, Student
fra Horsens, Anna B lochs samtidige og stor Beundrer af den unge
Skuespillerinde, som ju s t i September havde debuteret paa Det kgl.
Theater, havde for at være forberedt paa Revolutionens Komme, an
skaffet sig en Revolver, som han gærne demonstrerede. E n Dag gik
den af og rev et stort Stykke af Gesimsen ned i Læseværelset.
Den famøse Side i Ankeprotokollen med Monrads Forespørgsel
blev for alle Tilfæ ldes Skyld behændig fjernet. Men denne Aktion fra
Bestyrelsens Side rygtede sig hurtigt, og der fremkom i Pressen
adskillige Hentydninger til det udrevne B lad i Protokollen.
Vo r Harme over Begivenhederne va r dyb og ægte. De blev bestem
mende for vor politiske og sociale Ind stilling senere hen i Livet. Og
v i lyttede begærligt til de gamle Po litikeres Redegørelser og Frem tids
perspektiver. Der stod f. Ex. gamle A lberti, der repræsenterede T ra
ditionen fra Bondevennernes Dage, ved et po litisk Møde i Hotel
Phøn ix Sal, hvor ogsaa A lexander K ra fts Onkel, K ap tajn A. Wolff,
talte velgørende mandigt, og erklærede, at han dybt beklagede ved
Tronfølgelovens Behandling at have stemt paa Ch ristian den 9de.
Da Rigsdagen paany traadte sammen efter Udsættelsen, opfyldte
E strup ikke sit Løfte om at forelægge den proviso riske F inanslo v i
Folketinget, skønt man skulde tro ham forpligtet dertil. Derimod
anmeldte han den forkastede F inanslov for det kommende F inansaar
i Landstinget, mod hvilken Ulovlighed Krieger betydningsfuldt prote
sterede ved 1ste Behandling, medens Liebes Fo rsva r for sin Optræden
som Formand kun virkede som ju r id is k Spidsfindighed.
Julegildet fejredes til Trods for Tidens A lvo r i Studentersamfun
det med en Række satiriske B illeder. Det var især Kunstnere som