Erindringer

som en Pe rson ifikation af Højesteret. Fremdeles den magre, udtør

rede Meyer, Fader til Overretssagfører Carl Meyer, der havde et kendt

Navn i Studenterverdenen, W ith , Fader til Generalen og Po liti

assistenten, L illien sk io ld , Lund , en lille s irlig Mand, den anonyme

Forfatter til den politiske Piece „H vo r glider v i hen“ , der nogle Aar

forinden havde vakt Opsigt, Stamgæst i „Athenæum“ , C. V. Nyholm

og K lein, de fem sidste tilhørende Højesterets liberale F lø j. Fremdeles

Rimestad, den tidligere Folketingsmand fo r Københavns 1ste Kreds,

Repholtz og Smith, begge betragtede som særlig reaktionære, D r. ju r.

V. L. F insen og P. C. Müller. Justitssekretæ r va r Carl Th rane, der,

naar han havde lagt sin Embedskappe, var den kyndige Musik

h isto rike r, der kendte de danske romantiske Komponisters L iv s

skæbner til Bunds.

Akto r i den opsigtsvækkende Sag var K lub ien, hvis politiske An

skuelser va r mig hø jst imod, men som jeg betragtede med Sympati,

fordi han fo r m in Fader ved Højesterets Skranke havde vundet en

Proces, som var bleven tabt ved Sø- og Handelsretten. Han g ik vold

somt løs paa de tre anklagede. Berg forsvaredes af Octavius Hansen,

hvis Styrke var den indtrængende Redegørelse, der tog alle Momenter,

som kunde tale til Gunst for den anklagede, i Betragtning. Han spa

rede sig ikke, før alt va r trævlet op og belyst. Noes og Nielsen havde

i F rede rik Salomon fundet en energisk, ung og smidig Defensor, der

tog sig fo rtrin lig ud i Skranken, høj og rank, gnistrende sort.

Spændingen under Sagens Behandling var uhyre og voxede til

d irrende Nervøsitet, da Proceduren Fredag den 8de sluttede. Vo

teringen begyndte Mandag Form iddag d. I lt e Janua r. V ilde Dommen

blive afsagt strax efter Voteringens A fslutning , eller, som et Tegn

paa ændrede Præmisser, maaske udsat til den følgende Dag? Endelig

rygtede det sig, at Afsigelsen var um iddelbart forestaaende. Da jeg

naaede til Palæet lid t efter K lokken 3, kom i det samme en Skare

Pressemænd ned ad den brede Trappe, blandt disse „Dagsavisen“ s

og senere „Morgenbladet“ s bekendte joviale Referent Chr. Ussing.

Han va r grædefærdig og fremstammede: „Stadfæstet!“ — de 6 Maa-

neder paa alm indelig Fangekost. Det rygtede sig hurtig , at Stad

fæstelsen var givet med 7 Stemmer mod 6.

I Mindernes brogede Række fra Provisorietiden er der en Fo r

middag, som staar uudslettelig ristet ind i m in E rind ring , en mørk

Januardag, der ligesom er bleven Symbolet for mig paa Estrupiatets

Hærgen. Folketingets Formand, Berg, er til Trods for sin Protest

bleven ført til Arresthuset paa Blegdamsvejen, hvor han — under den

humane Birkedommer Schow — skal afsone de sex Maaneders Fæng

sel paa alm indelig Fangekost, en haard Straf for en Mand paa c. 60

Aar, der er angrebet af Sukkersyge. Folketinget samles uden sin

Formand. Første Viceformand, Sophus Høgsbro, indtager Pladsen,

og, medens der i Salen hersker en dødlignende Tavshed, oplæser han

det af Venstres Bestyrelse stillede Forslag til Protest mod den Kræn-