91 / 310
84
„Idéernes Fader“ , Ju liu s Schiøtt, A lfred Christensens nære Ven,
var utrættelig i sin Opfindsomhed og ivrige Propaganda, saa nye
Institutioner sprang foraarsagtig ud jævnsides „A rbe jde rundervisn in
gen“ . „Studentersamfundets Smaaskriftsudvalg“ udsendte sine snart,
polemiske Hæfter som „Ju lirevo lu tionen “ („fia t applicatio“ !), snart
oplysende Vejledninger i alle Livets Forhold. Udvalget lededes af
Niels Neergaard som Formand. Herman T rie r og Gustav Philipsen
deltog i dets A rbejde — jeg blev et P a r Aar efter Medlem af Udvalget.
„Studentersamfundets Museumsudvalg“ tilvejebragte et Par fo rtrin
lige Arbejder, f. Ex. M. Galschiøts Vejledning om Thorvaldsens
Museum, „Studentersamfundets Korrespondanceudvalg“ sendte A r
tik le r til Provinsbladene, og „Studentersamfundets A rbejderkoncer
ter“ førte nye Skarer ind i Musikens Skønhedsverden. Allerede i
V interen 1885— 86 stiftedes den populæreste og betydningsfuldeste
Institution af alle: „Studentersamfundets Retshjæ lp for ubemidlede“ ,
der hurtig vandt Autoriteternes Støtte, og hvis Existens nu efter 50
Aars Forløb er mere grundmuret end nogensinde. Det var Overrets
sagfører Zeuthen, der tog In itiativet til denne Institution , der støtte
des af Ju riste r som V. A. Amdrup, Svend Høgsbro, H. H. Schmidt og
mange andre. Den overlevede heldig en Kampepisode i 1889, da nogle
Lovændringer, som hvis Ophavsmand man udlagde den moderate
Høgsbro, blev foreslaaede. Da de syntes at løse Forbindelsen med
Studentersamfundet, blev Generalforsam lingen en af de stormfuldeste
Aftener i Studentersamfundets Historie. Den maatte K l. 2 om Natten
udsættes en Uge, og Lovændringerne blev saa forkastede.
E n fornøjelig Underholdning var den norske Skuespiller H en rik
Klausens Oplæsning — han havde ju s t som Gæst udført Peer Gynt
paa Dagmartheatret. Men hvor lo vi, da K lausen som T a k for Vel
komsthilsnen udtalte, at han, naar han kom hjem igen til K ristian ia ,
vilde fortælle det norske Studentersamfunds Formand, Professor
Lorentz Dietrichson, hvor venlig han var bleven modtaget i det danske
Studentersamfund — D ietrichson en af Konservatismens fanatiske
Støtter!
Mange bevægede Møder bragte denne V in ter 1885— 86, f. Ex. Pingels
Foredrag: „Holger Drachmanns A rv til det danske F o lk “ , et Forsøg
paa en psykologisk Fo rk la ring af Digterens Holdningsløshed og Svig
ten af gamle Venner. En Række Forespørgsler til de ledende Mænd
var Udslag af Sindenes Uro og Fremtidsbekymringer. Det var let nok
at spørge f. Ex. Hørup om, hvorledes man nu skulde organisere Mod
standen mod Regeringens Provisorisme. Vanskeligere for Hørup at
svare paa en saadan Maade, at v i blev beroligede. Men Galden maatte
i hvert Fald holdes flydende. I. K. Lauridsen havde en sjælden Evne
til at tegne brogede Fremtidsperspektiver — der var et helt fantastisk
og samtidig ætsende Lune over hans Tale. A lfred Christensens køben
havnske Humør manglede ikke en Undergrund af A lvor, medens
Pingels politiske Oversigter syntes os unge i for høj Grad at være