Erindringer

Da Talerne var endte, blev der holdt en liv lig Fæ llesspisning i et

paa Pladsen re jst Te lt — Stemningen og Humøret g ik paa den helt

tropiske Sommeraften over alle Grænser, og var man kun 19 Aar,

kastede man sig begejstret ud i Folkelivet.

Faa Dage efter va r det Pinse, og nu forestod der mig en Oplevelse,

som de forløbne 50 A a r ik ke h a r kunnet afblege — Studentersamfun

dets T u r til Horsens. Pinse-Lørdag tidlig om Morgenen tog v i afsted

med Kalundborgtoget. Herman T rie r var som Formand vor Fører,

Georg Brandes, hvis Bekendtskab jeg gjorde paa Turen, vo r berøm

teste Deltager. E n Aften i Studentersamfundet var han kommen hen

til mig for at spørge, om jeg var en Broder til den svenske Forfatter

Oscar Levertin? Han syntes, Ligheden var frapant. Da jeg en halv

Snes A ar senere i Stockholm gjorde Levertins Bekendtskab, maatte

jeg indrømme, at Lighed i Ansigtsform forefandtes.

B landt de medrejsende husker jeg H en rik Vedel, den senere De

partementschef, K r. Gade, Gustav Philipsen, Frederiksen, hvis Fader

var Politimand i Horsens, Anders Hvass, Robert Henriques, Otto

Lendrop, hvis Onkel var Borgmester i Horsens, F rede rik Bajer, der

var med som Folketingsmand for Horsens-Kredsen, Iv a r Berendsen

og den svenske Forfatter Axel Lundegård, — de to sidste gjorde

Stormkur til en lille , blond Præstedatter, v i tra f ved Ankomsten til

Horsens, og som aldeles ik ke kunde forstaa Lundegårds svenske

Sprog, men slog en kvidrende Latter op.

I Kalundborg g ik v i ombord i en lille Damper, „Samsøe“ , — den

var saa lille , at Betegnelsen Dampbaad maaske var mere træffende

— der førte os til Horsens. Indse jlingen gennem F jo rden bragte os

den første H ilsen — langs Bredderne stod vinkende Skarer af unge og

gamle Landboer, som v i genhilste med Hurraraab . Da v i passerede

Øen Endelave, tog F rede rik Bajer Ordet for at fo rklare Navnet, men

da han, som hans Vane var, blev meget vidtløftig i sin Udvikling , trak

en ung Student Madsen — nuværende Dr. B rik — i Dampfløjten og

afbrød derved Folketingsmanden i hans Tale.

Modtagelsen i Horsens var festlig, Arrangementet med Fordeling

af Gæsterne til deres Værter klappede fuldstændig, og snart efter var

jeg pr. Vogn paa Vejen til Hansted, hvor Vedel og jeg indkvarteredes

paa en større Gaard, hvis E je r og joviale Hustru, der drillede mig med,

at de unge Damer i København nok savnede mig, ikke vidste alt det

gode, de vilde vise os. Vedel og jeg boede i samme Værelse og' laa i

den samme brede Seng. Vo r aldrende Værts gamle Moder levede

endnu og hilste paa os, men han sagde, at hun om Natten snakkede

højt med sig selv, hvad der ikke skulde forskrække os. V i blev glim

rende beværtet. Bordet bugnede under hjemmebagte Kager, og da

Pinsedag oprandt varm og sollys, kom v i fra K irke , hvor Pastor B o j

sen prækede, hjem til en hyggelig Frokost. Medens v i var i K irke ,

gik et rigtig jy s k U ve jr hen over Egnen med Nedslag, der dræbte en

Ko paa Marken.