Erindringer

som en Livgarde om ham og begav os gennem Østergade, Købmager-

gade, over Kultorvet, ad Frederiksborggade til hans Bolig. „L iv -

jægerne“ kom luntende bagefter. De mange Fødders taktfaste Gung-

ren i Stenbroen vakte Opmærksomhed — man saa Fo lk styrte til

V induerne: Va r Revolutionen i Opmarsch?

Udfor Ejendommen i Nørre-Søgade gjorde Toget holdt. Her gav

Ophidselsen sig et enkelt Udslag, idet K a rl Meyer, den senere kendte

Industrimand, og Vaabenmaleren Gustav Brock, en af Livjægernes

mest fanatiske Tilhængere, kom i Totterne paa hinanden. Andre

Sammenstød blev undgaaet til Trods for al den Elektricitet, der var

i Luften. Men den hele Episode va r typ isk for den spændte Situation.

Højrepressen rasede vild t gennem hele Maj Maaned. Hum o ristisk

virkede det, da man en Aften i Bladene læste en Proklamation om,

at Højreavisernes Medarbejdere ikke mere vilde modtage Indbydelser

til Festligheder, til hv ilke „Po litiken “ ogsaa va r inviteret.

Lørdag den 22de Maj fejrede Chr. Berg og F ru Maren Berg deres

Sølvbryllup. Medens Berg i Fængslet fik Lov til at modtage en Depu

tation fra Landskomitéen, der overbragte en anselig Pengegave i

Guld, var han jo lovlig fo rhindret i at deltage i den egentlige Sølv

bryllupsfest, der fandt Sted i Seekamps Lokale. Jeg kendte Bergs tre

Sønner E ina r, Sigurd og Viggo, saa jeg tegnede mig til Festen, der

navnlig havde fundet stor T ilslu tn ing i Højskolekredse. Sølvbruden,

F ru Berg, blev Festens naturlige M idtpunkt — ellers var den i høj

Grad præget af de særlige Forhold, under hvilke den fandt Sted.

Blandt Talerne erind rer jeg Herman T rie r, N. Neergaard, Grosserer

Neiiendam og Poul Sveistrup.

F iloso fikum nærmede sig, og jeg havde i Knud Ipsen en omhygge

lig Manuduktør, der va r fuldt fo rtrolig med Høffdings K ra v til

Exam inanderne. Jeg havde kendt Ipsen lige fra Havnegade-Aarene,

da han boede i samme Ejendom som jeg, og havde lært at sætte P ris

paa hans im.untre Sind og alsidige Viden. Hans bratte Død ved et

Ulykkestilfæ lde — han faldt ved Nattetid ud af sit Sovekammer

vindue og dræbtes paa Stedet — kort før han skulde have ægtet sin

Forlovede, F rk . Vo llquartz, virkede overvældende. Hans omtrent fu ld

endte Doktordisputats om Diderot blev senere udgivet med Ind led

ning af hans nære Ven Professor Høffding.

Mellem Deltagerne i Holdet var den senere i Sygekassespørgsmaal

saa virksomme Læge W ittrup . Men Filosofien hindrede mig dog ikke

i at deltage i Dagens politiske Begivenheder.

Den 5te Ju n i blev en særlig bevæget Grundlovsdag. E fter med min

gamle Klassekammerat Sophus Hvilsom at have gennemgaaet et Pen

sum F ilo so fi i hans Bolig paa Vesterbros Torv, kastede jeg mig ud i

Grundlovsfesternes V irva r. C. C. Clausen og jeg havde sammen med

et Par andre Studenter besluttet først at gaa med i Socialdemokrater

nes Tog. Denne Beslutning vakte stor Ravage. De gamle skummede

af Forbitrelse. Udenfor Kvæsturbygningen paa Nørregade, hvor