98 / 310
91
til Kalundborg blev u ro lig paa Grund af Søgang. I Kahytten paa
denne Dværgdamper va r der kun Plads til ganske enkelte, og af disse
maatte Gustav Ph ilipsen ofre til Havets vredladne Guder. Jeg mere
laa end sad paa en Bænk paa Dækket og overgav mig til Søsygens
Kvaler. Denne Damper var det eneste uheldige paa disse Festdage.
Da v i T irsdag Form iddag naaede Roskilde og fik Dagens Aviser
ind i Kupéerne, læste v i den rystende Meddelelse om Kong Ludvig
den 2den af Bayerns Selvmord i Starnbergersøen. Og nu blev S lut
ningen af Rejsen altfo r kortvarig, saa interessant fortalte Georg
Brandes om den ulykkelige Monarks excentriske Tilværelse.
Mine Foræ ldre havde fundet en ny Sommerbolig, V illaen „L e r
skrænten“ ved Charlottenlund Skovs nordlige Strandvejshjørne op til
den senere Traverbane. V illaen , hvis Have var en lang, smal, med
mange rigt bærende Frugttræer opfyldt Strimmel, endende i et D riv
hus med V in ranke r, havde tilhø rt Urtekræmmer Aagaard, hvis Po
pularitet fremgik af, at enhver forbikørende Kaperkusk pegede paa
V illaen med sin P isk og fortalte sine Passagerer, at dette va r Aa-
gaards V illa .
Overfor „Lerskræ n ten“ laa Chr. Rasmussens Badehuse. Disses
Indehaver var ligeledes en meget populær Størrelse, hvis Øgenavn var
Christian Klampenborg. Ingen Kaperkusk undlod at hilse ham med
dette Kendingsnavn, naar han stod paa Vejen, der førte ned til hans
lille Hus. Saa holdt han devot Hatten i Haanden, den store Skalde
pande lyste, og de smaa skælmske og frække Øjne plirrede. Han gik
undertiden lid t i Barndom og fortalte om, den Gang han var med i
F rederik den 6tes K rig.
Sidst i J u li Maaned kom Berg ud af Fængslet — det havde paa
Grund af hans Sukkersyge været en Lidelsestid for ham, men hverken
han eller hans Hustru vilde følge en i Højrepressen fremkommen
tydelig Antydning af, at en Ansøgning om Benaadning vilde blive
bevilget.
Det københavnske Venstre og Socialdemokrati vilde selvfølgelig
fejre den store Partifø rer og besluttede at holde en Fest for ham i
Byens Nærhed — i Dyrehaven. Men man havde gjort Regning uden
Ministeriet, der afslog Komitéens Ansøgning om at maatte henlægge
Festen dertil. Man overvejede nu at sejle over til den svenske Øre
sundskyst, men ogsaa her kom en Mand med en Slæde i Vejen —
Landshøvningen forbød, sikkert efter en Advis fra dansk Side, at
Festens Deltagere maatte lande. Hvad der ved Studentersamfundets
Rusgilde i Oktober gav Axel Henriques Stof til en spøgefuld Tale,
hvis Iro n i en af Repræsentanterne for den akademiske Forening i
Lund aldeles ikke forstod, saa han fremkom med en lang, saglig og
kedsommelig Fo rk la ring af Forbudet.
Nu blev Marienlyst P a rk udpeget til Festplads. Selvfølgelig for
søgte man fra det fanatiske Højres Side at lægge et Pres paa Marien-
lysts E jere og Lejere for at forhindre Festen, men denne Gang uden