Erindringer

Georg Achen, Lorentz H inrichsen, Peter Hansen og V ilhelm Arnesen,

som her udfoldede deres Lune, og naar A lfred Christensen eller

Andreas A lbeck senere optraadte som Auktionarius, fejrede deres

underfundige V id store T rium fe r. Saadanne Billeder som Sorø Aka

demiets Holbergfest og „Svinehunden“ i Anledning af en Affære med

Redaktør Bondegaard i Svendborg er ikke glemte.

Men efter J u l kom Nytaar — og h in Nytaarsaften 1885 staar

særlig tydelig i Mindet — den blev som en Ouverture til, hvad Aaret

1886 skulde bringe. E t Telegram meddelte, at Morsøkredsens radikale

Folketingsmand, Chr. Ravn — senere kendt under Navnet „10 Minut

ters Ravn“ , fo rd i han efter at være gaaet over til de moderate havde

paastaaet, paa 10 M inutter at kunne lave et bedre Alderdomsunder

støttelses-Forslag end Bergs og Hørups — var bleven arresteret for

at afsone de 3 Maaneders Fængsel, han var bleven idømt for Maje

stætsfornærmelse. Han havde benyttet den Omstændighed, at der den

1ste A p ril af F ryg t for Uroligheder var blevet henlagt nogle Marine

fartøjer ved Larsens Plads udfor Amalienborg, til et Angreb paa

Kongen — i V irkeligheden meget uskyldigt, naar man nu tænker paa,

hvad der f. Ex. blev skrevet og givet Amnesti for under Paaskekrisen

1920.

Arrestationen va r et Ud tryk for Regeringens Fortolkning af

Grundlovsparagrafen om, at saalænge Rigsdagen er samlet, kan intet

Medlem af Tingene fængsles, med mindre vedkommende er grebet paa

fersk Gærning. Folketingets Protester nyttede intet. H in Nytaars

aften virkede Budskabet som en ny Tilsidesættelse af Folketingets

grundlovsmæssige Ret. I Studentersamfundet spurgte jeg Johan Otto-

sen om hans Mening. Han var paa Rejsefod og skulde en af de nær

meste Dage med sin brystsyge Hustru drage sydpaa til et varmere

Klima. Sagen syntes ham ikke af den Alvor, jeg og mine Venner til

lagde den. Men for mig var den som et Varselsskud paa Aarets sidste

Aften om, at Modsætningerne i 1886 yderligere vilde blive skærpede.

Mandag den 4de Janu a r kom Holstebrosagen for Højesteret, der

efter Christiansborgs Brand residerede i Kong Georgs Palæ i Bred

gade. Retssalen var et stilfu ld t Rum, men Tilhørerpladserne, til hvilke

man passerede en Vagtstue, hvor Politibetjent Tverskou førte Opsyn

med de forbigaaende, var ligesaa faatallige som snævre. De var selv

følgelig under Sagens Behandling besatte til Trængsel. Referenterne

sad op ad Vinduerne.

Retten præsideredes af Excellencen Buch, Fader til Dr. E ina r

Buch, som hørte til Høffdings Kreds, hvor jeg senere ofte traf ham.

Præsidenten var en høj, duknakket Mand af udpræget spartansk

Ydre og med en meget svag og utydelig Stemme. A f Dommerkredsen

erindrer jeg endnu Koch, der senere blev Præsident (Justitia rius hed

det den Gang), og med hvem jeg i m in Svigerfaders Hus senere stif

tede Bekendtskab. Han var da yngste Assessor. Hans strenge A ri-

stides-Ansigt med de mørke Øjne, der nøje mønstrede Omgivelser, var