76
Jou rna list, hvis Ævner desværre aldrig vandt den rette Udfoldelse
eller Anerkendelse, bad om Ordet. Han havde det i Sandhed djævel
ske Ind fa ld at recitere Drachmanns D igt: „V i er de danske Studenter
med Kokarderne paa.“ — hans Spottevers over de Plougske Aka
demikere. Der opstod en uhyre Larm , Soldet blev hævet, og den libe
rale Opposition samlede sig i et andet Lokale, hvor de konservative
trængte ind, saa der udviklede sig et voldsomt Opgør, betegnende for
Ø jeblikkets spændte Situation, der dog endnu ikke havde naaet sin
K lim ax.
Lørdag den 17de Oktober afholdt Den liberale Væ lgerforening en
storstilet Faneindvielsesfest i Casino, hvor alle Lokale r var tagne i
Brug. Jeg va r Marschal sammen med mange andre af Aarets Stu
denter med et bredt blaat Skærf over Brystet. „De er tid lig bleven
R idder af E lefanten“ , sagde gamle Høgsbro smilende til mig. Flere
af Venstreførerne talte ildnende Ord. I. K. Lau ridsen fremdrog M in
det om Ire rnes F rihedskamp — han havde sikke rt det berygtede
„onde T ræ k “ om Munden, som en Politimand, der ved en anden L e j
lighed i dette bevægede A a r overvaagede et offentligt Venstremøde,
havde fremdraget som ejendommeligt for ham.
Axel Henriques, hvis muntre Muse ofte boltrede sig ved de libe
rale Fester, havde skrevet en af sine ypperste V ise r til denne L e j
lighed:
„Det er Nat, og H r. E strup sover ro lig “ .
Festen havde vakt Forargelse i det fine Amaliegade-Kvarter og
rygtet sig lige til Amalienborg, hvor en Hofmand under Ta fle t be
mærkede til Højesteretsassessor Nyholm, Folketingsmanden for F re
deriksberg, at: „Pøblen nok holdt Møde i Casino i A ften“ , hvortil
Nyholm med Sindsro bemærkede: „Jeg skulde selve have været dér.“
Der skete nu det betydningsfulde, at E strup anmeldte den provi
soriske F inanslov til Forelæggelse i Folketinget, men inden dette
naaedes, ind tra f der en skæbnesvanger Begivenhed — J u liu s Ras
mussens Attentat paa Konsejlspræsidenten. Rasmussen va r en Typo
graf uden nogen Forbindelse med politiske Kredse, en navnløs, gre
bet af en Tvangstanke.
Han afventede Onsdag den 21de Oktober
Estrups H jemkomst til hans Bolig paa Toldbodvejen og affyrede to
Skud mod ham, det ene ramte en F rakkeknap . T ililende og forbi
passerende greb Attentatmanden og overleverede ham til Politiet.
E strup selv g ik i Middagsselskab hos Fab rike je r Holmblad.
Da jeg efter Middag va r paa Vej til Universitetet, fik jeg i Ho
vedvagtsgade „Po litiken “ s Løbeseddel om, hvad der var hændt.
I Auditoriet, hvor Høffding skulde tale om den græske Filosofis
Historie, stiftede jeg ju st den Aften Bekendtskab med Johannes Jø r
gensen, der ligesom jeg smagte Kundskabens Træ paa godt og ondt.
I hans mongolsk prægede Ansigt lyste et Pa r kloge og venlige Øjne.
Han læste Løbeseddelen og va r ligesom jeg stærkt betaget af Atten