84 / 310
77
tatet. V i var begge klare over, at det vilde faa alvorlige Følger. Der
blev ikke megen Opmærksomhed den Aften for den græske Filosofi.
I Byen va r alt roligt — kun lidt stærkere Færdsel gennem Strø
get end ellers.
I Studentersamfundet brændte Petroleumslamperne
Iigesaa døsigt som sædvanlig, og kun enkelte Medlemmer havde ind
fundet sig fo r at drøfte Begivenheden.
Dens Følger blev tydelige den næste Dag.
Folketinget udtalte
selvfølgelig sin Beklagelse af Attentatet Iigesaa eftertrykkeligt som
Landstinget, men Rigsdagens Møder blev ved kgl. aabent Brev udsat
til December. Og samtidig begyndte nye P rovisorier at drysse ned —
Gendarmprovisoriet, Indførelsen af de forhadte blaa Gendarmer, der
medførte de store Sammenstød i Jyderup og Brønderslev, kostende
baade braadne Pander og adskillige Frihedsstraffe, Provisoriet om
Straf for at ophidse K lasser og Dele af Befolkningen til Had og om
overordentlige Politiudgifter, senere i August 1886 ogsaa et Presse
provisorium, der skulde hindre Redaktørstraamænd — Hørups Straa-
mand Nielsen lever endnu som 90aarig, da disse L in je r skrives.*) Et
R iffelproviso rium blev desuden udstedt i Maj 1886.
Højre benyttede natu rligvis Attentatet i Agitationens Tjeneste og
besluttede at bringe Estrup et Fanetog den følgende Søndag den 25de
Okober, medens Den liberale Vælgerforening foreslog Afsky-Resolu
tioner. Saaledes paa Frederiksberg ved et Møde paa Sommerlyst, der
dirigeredes af Rigsdagsbibliotekar Em il E lberling, en Gang „Fædrelan
d e r s udenrigspolitiske Medarbejder, en Mand uden skarpe Kanter,
tilbøjelig til at mægle og udglatte. Pludselig var der en ung Mand med
et fanatisk Ansigt, som begærede Ordet. Han hed Peter Sabroe —
den senere saa bekendte socialdemokratiske Agitator og Folketings
mand. Han ejede allerede da en hensynsløs K ra ft i sin Tale. „Mød
paa Søndag,“ raabte han „og demonstrer ved Højres Fanetog til
E s tru p !“ Ved disse Ord tabte E lberling helt Besindelsen, dirrende
af Harme gav han sig til at ringe med sin D irigentklokke og fratog
Sabroe Ordet.
Fanetoget var præget af Højres Ophidselse over Attentatet, men
havde dog et ret operetteagtigt Præg i sin Begejstring for Estrup,
der hyldedes, som om han var en Statsmand af Rang, med Faners
Svingning og fanatiske Hurraraab. Eftertiden skulde tilstrækkelig
vise, hvad Højre har at takke Estrup for.
Demonstrationerne var ret beskedne til Trods for Sabroes Op
fordring. Senere Højesteretssagfører U lf Hansen, Octavius Hansens
Søn, og F rk . Astrid Poulsen, A lfred Christensens daværende Forlo
vede, en ualm indelig intelligent ung Dame, som desværre døde faa
Aar efter sit Giftermaal, gav deres Mishag til Kende ved at pibe vold
somt under Togets Opmarsch paa Toldbodvejen. De blev begge ført
*) Den første Straamand ved „Politiken“ hed Fritz Joachim Madsen, der
blev præsenteret for Nellemann i en bidende ironisk Artikel af Hørup.