300
Olaf Olsen
som de, der kunne tænkes i tidens løb at måtte ty til
det offentliges hjælp. Mange byer var på den måde slup
pet af méd en betydelig del af det opvoksende proleta
riat. Men borgerne i Assens var uheldige, thi deres an
søgning indsendtes på et tidspunkt, hvor børnehuset ude
lukkende ønskede drenge, og hvor minimumsalderen var
14 år. Derfor kom de kun af med 4 af de 21 børn fra
listen.119
Også for andre byers vedkommende har vi gode oplys
ninger om udvælgelsen af børnehuslemmer. Fra Hel
singør sendtes der i årene 1626—38 ialt 54 børn til børne
huset.120 To af disse havde forset sig med småtyverier,
og enkelte andre indsattes for ulydighed og modvillighed
mod forældrene, således som Rasmus Skolemesters søn
Rasmus, der — sikkert til stor skade for sin faders re
nommé og erhverv — havde slaget sin mor. Men om den
overvejende del af børnene siges det blot, at de har „løbet
om byen“, „løbet på gaden" eller, når der er tale om tig
gerbørn, „løbet for dørene".
Helsingør var fremfor alle andre købstæder løsgæn
gernes by. Intetsteds kunne man så godt som her skjule
sig i mængden, thi de mange skibe, der anløb sundtolds-
byen, bragte stadig nye ansigter dertil og gjorde det van
skeligt for øvrigheden at føre kontrol med, hvem der var
i byen i lovligt ærinde, og hvem der kom for i ly af vrim
len at udøve mørkets gerninger. Til lands og til vands
stævnede løsgængerne mod den livlige by, og ofte var der
børn mellem dem. Dette fremgår af rådstueprotokollens
notater om indfangede børn. Af de 15 drenge og piger,
der i årene 1628— 1630 indsendtes til børnehuset, var
kun de 4 født i Helsingør. For 4 andre opgives der intet
hjemsted, 2 er fra Skåne, 2 fra Ålborg, 1 fra Nykøbing
Mors, 1 fra Oslo og 1 fra Danzig. Nogle af de børn, der
angives at være født i andre byer eller landsdele, er mu
ligvis tilflytterbørn. Men for de flestes vedkommende er