Christian IV’s tugt- og børnehus
297
nene) ikke godvilligt vil det, vil vi nådigst, at du dem
alligevel skal lade tage og fremsende". Ved udskrivnin
gen året efter blev dette mildnet derhen, at fattige folks
børn, der ikke havde forset sig med betleri, kun måtte
tages, når forældrene selv begærede det. Kun tiggerbørn
kunne indsendes uden videre.
Børnehusregnskaberne giver kun sjældent meddelelse
om indsættelser. Det kan derfor ikke med bestemthed
afgøres, hvorvidt udskrivningerne gav det ønskede resul
tat. Visse fingerpeg er der dog. Således kan det konsta
teres, at Vordingborg len, der ved udskrivningen 10. sep
tember 1621 fik ordre til at sende 6 pigebørn til tugt
huset, fyldte sin kvota, thi Køge kæmnerregnskab med
deler under 10. november dette år, at 6 piger, der kom fra
Vordingborg len og skulle i tugthuset, fik hver to mål
tider mad på byens bekostning sammen med den mand,
der førte dem.114 Ved den store udskrivning 22. marts
1639 sattes Lolland-Falsters andel til 46 børn. Også i
dette tilfælde gjorde lensmændene deres pligt. Et tilfæl
digt notat i børnehusets kostliste fortæller nemlig, at der
den 2. juni 1639 ankom 50 personer fra Lolland. Stjern
holm len skulle ved samme lejlighed stille 15 drenge.
Det fremgår af lensregnskabet, at ordren skete fyldest.115
Disse tre eksempler — flere er ikke påtruffet — synes
at vise, at lensmændene, og sikkert også købstæderne,
som regel har kunnet indsende det krævede antal børn.
De elendige sociale forhold og løsgængerskarens stærke
indslag af børn116 gav dem let spil.
Udskrivningerne til børnehuset omfattede ialt ca. 800
personer, men dette tal repræsenterer kun en ringe del
af de børn, der i årenes løb havnede i anstalten. Langt
den overvejende del af børnene var indsat på lensmæn-
denes og især købstædernes eget initiativ.
De kriterier, hvorefter udvælgelsen af de vordende
børnehuslemmer foregik, synes i det store og hele at