311 / 725
Christian IV’s tugt- og børnehus
293
arbejdet, at man foretrak dem fremfor de voksne lem
mer og efterhånden i vid udstrækning udskiftede de
voksne fanger med børn. Det er ligeledes omtalt, hvor
ledes der ved anstaltens reorganisation i 1620 jævnsides
med tugthuset oprettedes et særligt børnehus, der fik
plads i tugthuskomplekset ved Helliggejst og administre
redes sammen med dette.
Når en sådan opdeling foretoges, var det ikke for selve
tugthusets skyld — driftsformen påvirkedes ikke af den
ny tingenes tilstand — men for at give anstalten et bedre
ry og derved fremme tilgangen af børn. I en forordning
2. november 1622, der i meget lyse vendinger redegør for
børnenes vilkår i børnehuset, og som var lige så meget
agitationsskrift som lov,98 hedder det, at adskillelsen
skete, for at det for fremtiden ikke skulle kunne siges
om børnene i anstalten, at de var opfødte hos dem, der
var indsatte for uærlige gerninger. Om børnehusets for
mål siges det i forordningen 1622, at det er oprettet, for
at børn, der enten var forældreløse, eller hvis forældre
var for fattige til at holde dem i lære, alligevel skulle
have mulighed for at blive uddannet i et håndværk. Der
ville samtidig blive draget omsorg for, at børnene lærte
deres „børnelærdom41 (katekismus) og tillige læsning og
skrivning.
Trods forordningens utvivlsomme agitatoriske formål
er det dog givet, at regeringen nærede et oprigtigt ønske
om at skabe gode vilkår for de fattige børn, såvel i som
uden for tugthuset. Både købstadsforordningen 1619,99
der oprettede overformynderembedet, forordningen om
håndværksforhold 1621,100 der genoprettede lavene, og
selve tugt- og børnehusreglementet fra samme år101 giver
udtryk for megen omsorg for de fattige børn og deres
uddannelse. Denne omsorg er imidlertid ikke blot socialt,
men også — som det tidligere er fremhævet — ikke
mindst økonomisk betinget. Når det i en bisætning i den