HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Christian IV’s tugt- og børnehus

291

havde været nok til et firskillingsbrød, trak han pigen

for retten. To soldater og en bøsseskytte bevidnede

hendes skyld, og hun blev for sin forseelse sendt til tugt

huset, „der ved arbejde og trældom at straffes som ved-

bør".95

Ærlige kvinder, der ved misforståelser havnede i tugt

huset, kendes der flere eksempler på. Næsten tragiko

misk er beretningen om Kirsten Madsdatter fra Oslo, der

i 1621 frivilligt var rejst med et stort hold børn til børne

huset fra Akershus len for at tage vare på dem under

rejsen. Da hun havde afleveret børnene, blev hun imid

lertid selv indsat i tugthuset, og der sad Kirsten Norges,

som hun kaldtes derinde, halvandet år, indtil kongen

igennem 1622-fortegnelsen blev hende var og beordrede

hende løsladt straks.96

19. september 1647 fik tugthusfogden besked fra kan

celliet om, at der for fremtiden ikke måtte være flere

kvindelige fanger i tugthuset end de ti, der behøvedes

„til at forrette, hvis der til husets fornødenhed forefalde

kan“,97 d. v. s. til vask og reparation af børnenes klæder.

Spindestuen, der på dette tidspunkt beskæftigede 15—20

kvinder, måtte lukke, og fangerne derinde løslades.

Denne indskrænkning skete sandsynligvis for at mind

ske det betydelige underskud, som anstalten til stadighed

gav. Tugthuskvinderne var for kostbare for den slunkne

statskasse. Det garn, som de spandt, blev uforholdsmæs

sig dyrt, fordi deres arbejdsevne var ringe og tugthusets

driftsomkostninger høje. Det var i øvrigt kun en mindre

del af børnehusets forbrug af garn, der spandtes af tugt

husets egne kvinder. Langt den overvejende del af ulden

sendtes ud i forlag, det meste til „kvinderne uden Vester

port" og til Københavns eget børnehus, der tilsynela

dende hovedsageligt beskæftigede sine lemmer ved spin-

ding. Tugthuskvinderne ville derfor ikke efterlade noget

større savn i anstalten.