305 / 725
Christian IV’s tugt- og børnehus
287
der på Holmen. Ikke blot fordi søens folk og deres kvin
der alle dage har haft mundtøjet i orden, men ydermere
af den grund, at de ikke var underlagt Københavns by
ting, men Holmens egen ret. Denne domstol tog sig ikke
af sådanne sager, og kvinderne kunne derfor ustraffet
fremture med skælds- og ukvemsord mod hinanden og
andre. Ved forordningen 4. ju li 1622 blev dette misfor
hold rettet, idet det bestemtes, at Holmens ret fra nu af
kunne idømme de grovmundede kvinder tugthus.82 Dette
er den eneste lovbestemmelse, der direkte ordinerer tugt
hus for „brug af skældsord". Allerede 14 dage efter for
ordningens udstedelse kom den i anvendelse. Kirsten
Børge’s fra Holmen havde i overmåde beskænket tilstand
på det groveste overfuset sin naboerske, der — efter eget
sigende — fredeligt havde stået i sin dør i aftenstunden
og nydt synet af sin lille kattekilling, der legede med en
fremmed kat. Under disse omstændigheder dømte retten
Kirsten Børge’s til 3 år i tugthuset, „der at spinde garn,
1 pund om ugen“.83
Omend der i tugthusets første år var en del indsættel
ser af kvinder med løs mund, så var denne forseelse i
det lange løb kun dårligt repræsenteret derinde. For
tiden efter 1622 har jeg ikke fundet et eneste vidnesbyrd
om indsættelser af denne årsag. Maren Hjerte, der i 1639
eller 1640 blev anklaget i København for „slem mund og
drukkenskab", hvilket efter hendes tilnavn at dømme
ikke var hendes eneste udyder, burde nok være sendt i
tugthuset, men slap med at blive uddømt af byen.84
Interessant er det, at en del af de kvinder, der kom
i tugthuset for deres munds skyld, var indsat på begæ
ring af deres forældre. 1622-fortegnelsen nævner tre så
danne tilfælde. Om Karen Pedersdatter, hvis fader var
kapellan ved Helliggejst kirke, siges det, at hun nogle
gange hårdeligen havde fortørnet sin fader, hvorfor han
lod hende indsætte. Kirsten Jensdatter fra Kalundborg