302 / 725
284
Olaf Olsen
nemlig for at holde fanger af samme håndværk samlede
i een gruppe,75 og spinding af uldgarn foregik ikke andre
steder i huset end hos de utugtige kvinder.
Foruden de 23 kvinder var der 1632 to børn i hore-
stuen. Det må antages, at disse er kommet til verden i
tugthuset. Det var nemlig en fast regel, at kvinder ikke
måtte medtage deres børn i tugthuset, såfremt disse da
ikke var så store, at de kunne sættes til arbejde i børne
huset. I flere missiver, der beordrer indsættelse af kvin
der, pålægges det lensmanden at drage omsorg for, at
hendes barn eller børn sættes i pleje,76 og i et enkelt til
fælde gøres indsættelsen af en pige, der nogle gange
havde ladet sig besove, afhængig af, at hendes barn kan
blive passet, så at det ikke på nogen måde forsømmes.77
Maren Pedersdatter, der i 1644 blev rettet med et sværd
foran København, fordi hun havde myrdet sit barn i
børnehuset,78 har antagelig født dette barn i anstalten,
og en del af de børn, der i regnskaberne omtales som små
og urenlige, og som må sættes i skole, fordi de endnu
ikke kan arbejde, er sikkert et vidnesbyrd om, at mange
af de løse kvinder var gravide ved indsættelsen i tugt
huset.
I årene 1632—36 omtales horestuen gentagne gange i
regnskaberne, og dens belægning synes gennemsnitligt
at være ca. 20 kvinder. I de senere regnskabsår nævnes
den derimod overhovedet ikke. Dette kan være en tilfæl
dighed, men skyldes dog snarere, at kvinder, der var
indsat for andre forseelser, atter sattes til spindearbejde
og derfor måtte dele rum med deres utugtige medsøstre.
Hvorom alting er, kan der dog ikke være tvivl om, at det
stadig var de løsagtige kvinder, der dominerede i kvinde
afdelingen. Det er næppe tilfældigt, at der blandt de 15
kvinder, der i årene 1638—42 indsendtes til tugthuset
af borgemestre og råd i København, var 10 skøger.79
I 1645, da tugthusets rolle var ved at være udspillet,