EtDanskBoligselskabsHistorie

139 / 651

i sin langt strengeste Form siden i. September 1939. — Ogsaa den offentlige
Støtte til Boligbyggeri og den dertil knyttede Kontrol af Huslejen har den Virk­
ning at fremkalde Uensartethed indenfor Huslejeniveauet, idet Lejen i disse
Byggerier før Krigen som Regel laa ca. 15 å 20 % under Lejen i tilsvarende
Privatbyggerier.
Hvor stor Huslejens Mang e l paa Ensartethed var i København med Hensyn
til 2-Væ r eisers Le jligheder i 1Q40, fremgaar af hosstaaende Tabel g, der er
taget fra Tabelværk til Københavns Statistik, Nr. 26.
Tabel 3.
Hovedstaden ialt Husleje
I 2-Værelsers Lejligheder
med Centralvarme uden Centralvarme
°/l> °/0
under 150 Kr..................................... 0,0 0,1
150— 199 » 0,0 0,3
200— 249 » ................................ 0,0 1,2
250— 299 » ............................. 0,0 i,3
300— 349 » 1,4 3,9
35°— 449 » .............................. °,5 15,4
45°— 549 » ...................... i,4 33,8
55°— 649 » ................................ 6,2 3L°
650— 749 » ................................ 19,8 10,0
75°— 849 » ................................ 3L4 2,5
850— 949 » ................................ 20,5 0,4
95°— i°49 * ................................ 9,4 0,1
i°5 °— 1149 » .............................. 3,9 0,0
115°— 1259 » ................................ 2,7 0,0
1250— 1349 » ................................ L3 0,0
i35°— 1449 » .............................. 0,6 0,0
1450 Kr. og derover ....................... °,9 0,0
Ialt. . . 100,0 100,0
72 % af Lejlighederne med Centralvarme koster mellem 650 Kr. og 949 Kr.,
og 80 % af Lejlighederne uden Centralvarme koster mellem 350 Kr. og 649 K r .;
de øvrige 2-Værelsers Lejligheder er enten billigere eller dyrere. Tabellen støtter
det fra det praktiske Liv hentede Indtryk, at der ofte for lige gode Lejligheder
betales en Leje, der divergerer med 50 % og endnu mere.
Siden 1940 er Uensartetheden i Huslejeniveauet yderligere blevet forøget som
Følge af, at den stærke Prisstigning under Krigen hovedsagelig hai lamt Lejen
i det private Byggeri, fordi dette erholder forholdsvis mindie Støtte end det
sociale Byggeri.
139