«Lader eders Lys skinne for Menneskene, at de
kunne se eders gode Gjerninger og ære eders
Fader, som er i Himlene.«
Tale paa Stiftelsesdagen den 29de Juni 1879.
D e r gives til en hver Tid Spørgsmaal, som man
kalder de brændende, der ligge Folket stæ rkt paa H jærte
og sæ tte Sindene i stæ rk Bevægelse, fordi man, det
være nu med R ette eller U rette, i disse Spørgsmaals
L øsning ser Slægtens Opgave, eller fordi man har en
bestem t Følelse af, at der paa visse Omraader findes
saadanne Mangler og Brøst, at der maa raades Bod
derpaa, a t man har en uafviselig Forpligtelse til ikke at
lade dem ligge uafhjulpne eller uløste hen til den kom
mende Slægt. Som vi fra Fædrene have taget Arv, ere
gaaede ind i deres Arbejde, saa føle vi, at de, der
komme efter os, skulle tage Arv efter os og fortsæ tte
vor G jerning, at bygge videre paa den Bygning, som
lige siden Verdens Skabelse h a r været under Opførelse:
Menneskeslægtens Udvikling mod sit Maal, og hvem der
over Hovedet h ar Ret til a t bære Menneskenavn, vil vel
ikke efterlade saa god en Arv som muligt til sine E fter
kommere, vil vel unddrage sig sin Forpligtelse til at
lægge en S ten paa Bygningen! Ogsaa vor Tid h ar sine
brændende Spørgsmaal, der lægge Beslag paa vort A r
bejde og vor Overvejelse; i denne Time, hvor vi efter