49 / 305
4
gammel Skik ere samlede for a t hædre Fædrenes Minde
og fejre denne Stiftelses Højtidsdag, hvor vi alle, derom
er jeg overbevist, ere opfyldte af ét -Ønske, -Ønsket om
Velsignelse og F rem gang for Børnene, for dem, der
skulle gaa ind i vort Arbejde og tage Kampen op, naar
vi ere gangne til Hvile, er der kun ét af alle disse
Spørgsmaal, som kan ligge os paa Sinde: Undervisnings-
og Opd.ragelsesspørgsmaalet.
Men det er ogsaa efter
m in Overbevisning det vigtigste af dem alle; thi a t vi
ere komne ind i et Uføre, det vil ingen nægte’ ej heller,
a t som Forholdene i mange Retninger ere, kan det ikke
vedblive uden den største Fare for Sam fundet.
Man
troede i sin Tid, at naar Folkene blot fik Frihed, da
vilde det blive godt, <>Constitution» var Universalm idlet
for alle B røst; men Forhaabningerne ere blevne skuffede.
Andre politiske Universalm idler ere i rig t Maal blevne
bragte i Forslag og prøvede, men de have i Reglen
samme V irkning som alle A rkana: de kunne muligen
hjælpe for ét Onde, men de foraarsage 10 andre, som
ere værre; th i Folkenes Oplysning og Opdragelse har
ikke holdt Skridt med den voksende Frihed, og lige saa
vist som det er, at F rihed er en Velsignelse, ja lige
frem en Livsbetingelse for et oplyst Folk, lige saa vist
er det, at den, givet i Hænderne paa raa, uoplyste
Masser, virker fordærveligt og ødelæggende, ja som oftest
slaar om til det Værste af al Slags T y ra n n i: Masse
herredømme.
En alm indelig G jæring og U tilfredshed
hersker over alt, Nøden vokser i en betænkelig Grad,
mange af vore Medmennesker leve fra Dag til Dag
den bitreste Nød — lad det ogsaa være saa, at for en
stor Del er dette selvforskyldt, dog de uheldige Sam
fundsforhold bære ogsaa deres Skyld — , Forbrydelserne
og Sindssygdommene tiltage paa en foruroligende Maade,
Forretningsløshed og Arbejdsløshed h ar nu varet det
ene A ar efter det andet — saadan kan det ikke ved