53 / 305
der maa træffes F o ran staltn ing er til, a t Børnene kunne
faa deres R et til Undervisning fyldestgjort, th i det m aa
aldrig tabes af Syne, at Børnene have R et til Under
v isn ing , og endelig m aa der træffes saadanne Bestem
melser for a t tilvejebringe et stad ig t Skolebesøg, a t det
bliver um uligt for ligegyldige og sam vittighedsløse For
æ ldre og Værger a t holde deres Børn fra Skole for at
drage Nytte af deres A rbejdskraft.
Det kan vel være,
a t man i Begyndelsen m aa tage kraftig, ja maaske
h aard t fat for a t komme ud af den gam le S lendrian og
bryde de vrangvilliges M o d stan d ; men det staar fast, a t
kan der ikke skaffes et stad ig t Skolebesøg, da er en
hver Reform af Skolevæsenet un y ttig og virkningsløs.
Man m aa ogsaa vogte sig for, a t man ikke af falsk
H um an itet mod Foræ ldrene bliver i nhuma n mod Bør
nene, og det er inhum an t, ja lige frem oprørende, at
f. Eks. en velhavende Mand tag er den fattiges Barn i
sin T jeneste og lader det forsømme Skolen, mens hans
egne Børn søge den stad ig ; et saadant Forhold burde
aldrig kunne finde Sted i et frit og oplyst Samfund.
Foræ ldrene have altsaa en hellig P lig t, a t lade
deres Børn nyde stadig Undervisning og saa god en
Undervisning soni muligt, hvilket i de fleste Tilfælde
vil sige d et samme som, at de bør lade deres Børn
søge Skolen; th i kun de færreste Børn blive underviste
i H jemm et og vist kun et aldeles forsvindende A ntal af
Foræ ldrene selv.
Men Børnene skulle ogsaa opdrages
sam tidig med, a t de undervises, Foræ lerene betro altsaa
Skolen en meget vigtig Del af deres egen G jerning, og
i Skolen maa Undervisning og Opdragelse nødvendig
gaa H aand i H aand. Dog vilde det være en grov Mis-
forstaaelse, hvis Foræ ldrene vilde antage, a t de havde
gjort nok for deres Børns Opdragelse, n aar de sende
dem i Skole, passe, at de mode i rette Tid, og saa en
G ang om A aret ved Eksamen se inden for i Skolen og