51 / 305
6
hinanden, dog, tro r jeg, ikxe skarpere, end a t de med
en Smule velvillig Imødekommen og gjensidig F o rdrage
lighed kunne sammenarbejdes. I den lovgivende For
sam ling h ar der jo nu alt 2 Gange været forelagt For
slag til en Omordning a f Folkeskolevæsenet, og er der
end ikke kommet noget Udslag af Forhandlingerne, saa
h ar jeg den faste Tillid og F o rtrø stn ing til de folke-
kaarne Mænds Fædrelandssind og Offerberedvillighed, at
de ville fore denne vigtige Folkesag til en snarlig Af-
gjorelse og skjænke os en Skolelov, som kan fore vort
Folk frem til a t indtage Pladsen mellem «de første
Folk». R undt om i Landet afholdes store Møder, hvor
Undervisnings- og Opdragelsesspørgsmaalet drøftes med
stor Iver; jeg bruger med Flid Udtrykket U ndervisnings-
og Opdragelsesspørgsmaalet, da jeg ikke kan se andet,
end at Undervisning og Opdragelse høre uadskilleligt
samm en; thi Undervisning er jo en personlig Meddelelse
fra Lærer til Elev, altsaa ogsaa en personlig P aavirkning
og Udvikling; men dette er jo netop Opdragelse. Men
den Skole, som skal føre Folket frem ad, maa være en
kristelig Skole, og det er et glædeligt Tidernes Tegn, at
her hjemme vil dor ikke for Alvor blive Tale om hværken
a t fjerne Religionen fra Skolen eller berøve denne det
gejstlige Tilsyn, selv om en Del af T ilsynet vil gaa over
til Fagmænd. Folkets Opdragelse i religiøs, moralsk og
intellectuel Henseende er ét med Folkets Gjenfødelse i
alle andre, et hvert Sk rid t frem ad her vil betegne
F rem skridt i alle andre Henseender — og omvendt;
derfor er dette Spørgsmaals Løsning ret egentlig eu
Fællessag for hele Folket, i denne Sag kan en hver
arbejde med baade Foræ ldre og Lærere; ja en hver,
som interesserer sig for sit Folks Vel, maa her give sin
Skjærv med. Vor Tid trænger i høj G rad til Opdragelse;
der er kommen en vis Blødagtighed ind i Anskuelserne,
en vis Løshed i G rundsæ tningerne, en vis Mangel paa