56 / 305
11
Fader, som er i H imlene. Dette Ord indeholder i G run
den al fornøden Vejledning for samvittighedsfulde For
ældre og Lærere til at opdrage de dem anbetroede Børn.
Ord og Form aning og Tugt er den ene Side af Sagen;
men disse faa ingen K raft og ville blive som klingende
Bjælder og lydende Malm, naar de ikke udføres i Livet,
ja lige frem anskueliggjøres ved Opdragerens Liv og
Eksempel, saa at m an ogsaa her kan anvende den gamle
pestaloziske Sæ tning: Ved Anskuelse til Forstaaelse.
Blot vi altid levende vilde komme i Hu, hvor nøje Bør
nenes ø jn e vogte paa de voksne, hvor tid t vi kunne se
Børnene optage vore egne Særheder og Skrøbeligheder.
Man siger jo : Smaa Gryder have ogsaa ø r e n ; men de
have sandelig ogsaa Øjne. Vi maa derfor agte nøje paa
os selv, paa hvert Ord, hver G jerning, at vi ikke skulle
forarge de smaa, men lade vort Lys skinne for dem, at
de kunne se vore gode G jerninger og ære vor Fader,
som er i Himlene. J a m aatte vi alle faa K raft til i
disse Fornægtelsens Dage hø jt og lydeligt med Mund
og med Liv at bekjende for Menneskene, de smaa til
Bekræftelse i Sam fundet med Jesus K ristus, som fordum
P etru s: <«Til hvem skulle vi gaa hen, H erre? Du har
d et evige Livs Ord. Og vi have troet og erkjendte, al
du er K ristus, den levende Guds S øn .■> (Joh. 6, 6 8—69).
Det er en stor Velsignelse for et Menneske at være
kommet fra et godt Hj em; hvor prænte sig ikke i E rin
dringen de lyse og glade M inder fra B irndommen, de
gam le Skikke og Sædvaner; hvor lifligt er det ikke i
Kveld, naar Dagens G jerning er til Ende at samles med
Slægt og Venner og opfriske de gamle, velsignede M in
d er; det er en god Gave, fuldt vel værd at takke Herren
for; men endnu mere bør vi takke Herren for Sand
hedens Lys, der i vor Barndom er blevet tæ ndt i vore
H jæ rter, for hver Bøn vi i H jemmet have læ rt og kunnet
lære vore Børn igjen, ja Herren være evig priset for