52 / 305
7
Agtelse for Arbejdet, en stæ rk Higen efter Nydelse, som
om Nydelse var Livets Maal, en vis Mangel paa Lyst
til a t underordne sig; det synes, som om Upaalidelighed og
Uvederhæ ftighed griber mere og mere om sig.
Det er
vel sagtens til Dels en Folge af, a t den nulevende Slægt
er vokset op i ’ en Tid, hvor mægtige aandelige Strøm
ninger have grebet Folkene og bryde sig mod hver
andre, men Hovedaarsagen er og bliver dog den, at saa
mange have kastet den enfoldige K ristentro over Bord
Men at lade a lt saaledes gaa sin skjæve Gang og lægge
Hænderne i Skjødet, det gaar ikke an ; al K raft maa
sæ ttes ind paa at opdrage en Slægt, der kan være værdig
til at eje Frihedens kostelige Gave og værne om d en ;
men det kan kun en Slægt, der, oplyst om det gode og
sande, h ar K jærlighed dertil og vil agte andres Ret,
lige saa vel som det fordrer sin Ret agtet af andre.
Kun saaledes kan F riheden bevares og blive til Velsig
nelse, eller have Folkene ikke mange Steder m istet deres
F rihed, den, der tid t var kjøbt med de ædlestes Blod,
fordi de m isbrugte den og ikke vilde se, at F rihed kun
kan findes dér, hvor der findes Agtelse for Menneske
værdighed og M endeskerettighed og Agtelse for Loven;
dette kan kun til Fulde blive Tilfælde i et k risten t Sam
fund, th i kun der haves Sandheden, og Sandheden fri-
g jør os. Hvor Guds Aand er, der er Frihed, thi Aanden
læ rer os, a t i K risti Sam fund er der ikke Forskjel paa
Græker og Jøde, Træ l og fri, men K ristus er alt og i
alle.
For at kunne opdrage den kommende Slægt til
en dygtig, oplyst og viljestærk Slægt maa der sørges
for Undervisningen, der m aa oprettes flere Skoler, hvori
der gives en fyldigere Undervisning, og Skolerne maa
indrettes saaledes, a t Eleverne fra de lavere Skoler uden
for sto rt Tidsspilde kunne gaa over i de højere, der
maa sørges for, a t de trængende ogsaa kunne faa deres
Børn delagtiggjorte i den fyldigere Undervisnings Goder,