25 / 117
20
v ar Farvandets Midte farbart f o r S k ib e af indtil 18 Fods
Dj^bgaaende.
Imellem Knippelsbro og Langebro v ar
Farvandet derimod meget g rund t (3 a 4 Fod dybt), idet
der dog paa Sjællandssiden forefandtes et smalt Løb
med ca. 12 Fods Dybde. F ra Langebro imod Syd strakte
der sig et smalt, bugtet Løb med 6 å 8 Fods Dybde i
en Længde af ca. l x/4 Mil gennem Kalvebodstrand ud
til Kogebugt. — Selv i den Del af Havnen, hvo r denne
var gennemskaaren af det dybere Løb, maatte al Los
ning og Ladning foregaa ved en Række Duc d’Alber,
da Bolværkerne paa Byens Side kun vare satte i 4 å
5 Fods Vanddybde, — medens Bolværkerne ud for de
store Handelspladser paa Christianshavnssiden dog vare
anbragte i ca. 10 Fods Vanddybde.
Saaledes holdt Havnen sig uden nævneværdig F o r
andring gennem Aarhundredets første Halvdel, indtil det
i 1848—50 af Hensyn til Byens stedse voksende Handel
og Trafik, Dampskibsfartens Udvikling og i det hele
Anvendelsen af større og mere dybtgaaende Skibe blev
nødvendigt at afh jæ lpe det mest paatrængende Krav om
brugelig Bolværksplads ved Anlæget af en Dampskibs
pier (Kvæsthusbroen) i den nordlige Del af den da
værende Havn.
Stedse stæ rkere rejste sig nu Ønskerne og Kravene
om tidssvarende Havneudvidelser. E t meget omfattende
Projekt til Havnens Udvidelse imod Sjrd med Forbindelse
ud til Kogebugt gennem et 20 Fod dybt Løb (W. Murrays
og A. W. Andersens Plan), paa hvilket der blev givet
Koncession i 1859, kom dog ikke til Udførelse. Der
imod overdroges det i 1862 Havneforvaltningen at ud