28 / 117
23
Uagtet Københavns Havn og Inderred saaledes
efterhaanden var kommen til at omfatte ca. 430 Tdr.
Land Vandareal (hvoraf ca. 400 Td. paa Inderreden og
i Havnen, ca. 17 Tdr. i Kanalerne og ca. 13 Tdr. i Private
tilhørende Bassiner) med Vanddybder op til 2(3 Fod og
en samlet Bolværkslængde paa ca. 64,000 Fod (ca.
2-/3
Mil), hvo raf ca. 30,000 Fod (ca. 1% Mil) tilhørte Havne
væsenet og Resten tilhørte Staten, Kommunen og Private,
paakrævede dog den med ri vende F a rt voksende Trafik,
som navnlig led under, at man i den gamle Havn ikke
havde tilstrækkelig brede Kajer bag Bolværkerne til et
ud strak t Sporanlæg og Anbringelse af Pakhuse, Vare
skure, Kraner, m. m., at man resolut maatte skride til
en væsentlig og omfattende Udvidelse af de københavnske
Havneforhold. Det paabegyndte Anlæg af Nord-Østerso-
kanalen, der ventedes fuldført i 1895, maatte yderligere
lade befrygte, at København kunde gaa glip af meget
af den transiterende Trafik paa Østersølandene, om man
ikke h e r paa Pladsen kunde byde Traflken de størst
mulige Lettelser.
I Marts 1891 vedtoges derfor Anlæget af en F ri
havn paa Inderredens Vestside med tilhørende L and
arealer til Handels- og Industrivirksomhed. Frihavns-
anlæget omfatter ca. 44 Tdr. Land Vandareal med fra
24 til 30 Fods Vanddybde, et Landareal paa ca. 66 Tdr.
Land (hvoraf ca. 8 Tdr. indgaa i det til F rihavnen knyttede
Dampfærgeanlæg) og ca. 12,000 løb. Fod Kajmure og
Bolværker, foruden ca. 3000 Fod Bolværk ud imod Ind er
reden; Udgifterne beløbe sig til ca. 10 Millioner Kroner.