100 / 221
Pernille Grouleff Poulsen
blev udbetalt en gang om ugen, resten
blev tilbageholdt, indtil de forlod ar
bejdsanstalten. Taksten afhang a f
hvilken klasse, personen var indsat i.
Tvangsfangerne kunne imidlertid ik
ke modtage penge for deres arbejde,
eftersom de afsonede en straf. På den
anden side havde de mulighed for
overarbejde og kunne få betaling her
for, »[florsaavidt deres Opførsel er til
fredsstillende« .15
De ansatte boede også på Sund
holm. Der var i alt 34 boliger med
køkken til personale med familie, der
udover opsynsværelser for det ugifte
personale. En ansættelse på Sundholm
blev ikke givet til folk over 35 år, da
administrationen ønskede unge og fri
ske medarbejdere. Personalehierarkiet
havde inspektøren i toppen, og han stod
til ansvar for de højere myndigheder:
Magistratens 3. afdeling, Justitsmi
nisteriet og senere Socialministeriet.
Herefter gik det nedad fra forvalter
og funktionærer til opsynsmænd og
kogekoner. Nogle a f de anbragte kun
ne også varetage administrative op
gaver, som f.eks. kontortjeneste eller
opsyn på sovesalene.16De anbragte på
Sundholm blev holdt under skarpt op
syn, hverdagen var systematiseret i
klokkeslæt og strenge rutiner.
Nyankomne personer gennemgik et
mindre ritual: De skulle i bad, iføres
Sundholms dragt, og deres personli
ge effekter blev opbevaret a f admi
nistrationen. Samtidig foretog perso
nalet en afhøring, som oplyste om de
anbragtes personlige forhold og bag
grund for anbringelsen. Sundholm var
organisatorisk opdelt i 3 afdelinger:
Det mindre sygeafsnit, den store ar
bejdsanstalt og tvangs arbejdsanstal
ten. Her blev de nyankomne placeret,
når der var tale om hhv. sygdom, for
sørgelse eller afsoning a f en straf.
96
Sundholm fik senere en husvildeaf-
deling og et folkekøkken.
Det lille hospital var alene bereg
net til personerne på Sundholm, men
optog også folk udefra. Ved åbningen
i 1908 havde afdelingen en læge, en
oversygeplejerske samt 2 sygeplejer
sker ansat, og der var plads til 50
mænd og 15 kvinder. Der var 3 eller
6 senge på hver stue, og de i alt 13
sygestuer var lyse, for alle vinduer
var vendt mod syd, desuden var der
en badeanstalt for patienter og funk
tionærer på sygehuset.17
Den almindelige arbejdsanstalt hed
også forsørgelsesafdelingen, eller fat
tiggården i negativ sammenhæng, og
det var den største afdeling. Dvs. at
Sundholms primære opgave var at ta
ge sig a f de fattige, der a f myndighe
derne var kategoriseret som værdigt
trængende og derfor var berettiget til
offentlig forsørgelse. I april 1908 be
stod arbejdsanstalten a f en bygning
til 120 kvindelige arbejdere og 2 byg
ninger til de mandlige arbejdere med
plads til 300 i hver.18 Når man var
anbragt i arbejdsanstalten, kunne
man bevilliges udgang a f inspektøren,
men i tilfælde a f dårlig opførsel kun
ne udgangstilladelsen fratages med en
indeholdelse i op til 10 uger.19
Ingen kunne til gengæld forlade
tvangsarbejdsanstalten. Alle tvangs-
fanger havde en dom bag sig, og an
bringelsen på Sundholm var et alter
nativ til et egentligt fængselsophold. I
1908 var tvangs arbejdsanstalten lige
ledes fordelt på 3 bygninger, men den
kunne ikke optage nær så mange som
forsørgelsesafdelingen. Sådan havde
forholdene også været på Ladegården,
men Sundholms tvangsafdeling var
langt større. Tvangshuset for kvinder
havde plads til 80 personer fordelt på
4 sovesale. De 2 bygninger til mand