105 / 221
De fattige forbrydere på Sundholm
oplæres til flid og arbejdsomhed.
I tiden fra 1908 til 1933 skete der
flere omstruktureringer i Magistra
tens 3. afdeling. Den største fandt sted
i 1919, da St. Johannesstiftelsens ar
bejdsanstalt flyttede til Sundholm,
hvor den bibeholdt sit selvstændige
navn. Flytningen skyldtes et ønske
hos Magistraten om at rationalisere
og effektivisere fattigforsørgelsen, og
den betød en mindre stigning i an
tallet a f almindelige arbejdere på
Sundholm. Alligevel kom belægning
en ikke op på tidligere tiders niveau.
Det blev fastlagt i den store socia
le reform fra 1891, at fattigvæsenet
hovedsageligt skulle forsørge folk i
eget hjem.25På langt sigt var det bed
re, at man ikke rev familier op med
rode for at anbringe dem sammen med
sørgelige eksistenser og småkriminel-
le mennesker. Det blev altså sidste
udvej at anbringe folk uden for hjem
mene, og det havde naturligvis også
indflydelse på antallet a f personer på
Sundholm. Også den private velgø
renhed indvirkede på belægningen,
men, som Borgerrepræsentationen
fremhævede omkring 1900, så var den
private filantropi meget svær at for
udsige og kalkulere med.26
Andre faktorer, der påvirkede be
lægningstallet på Sundholm, var de
økonomiske konjunkturer. En højkon
junktur betød jo stigende beskæfti
gelse, hvorfor folk ville have nemme
re ved at klare sig selv. Det var dog
straks mere tvivlsomt, om et fald i
befolkningstallet også ville betyde et
fald i belægningstallet, da de 2 kur
ver ikke nødvendigvis var identiske.
Den store indvandring a f fattige land
arbejdere til byerne stilnede af om
kring århundredskiftet, og det kunne
let betyde, at presset på forsørgelses
væsenet ville aftage.
De anbragtes baggrund
Samlet set var der generelt langt fle
re mænd end kvinder på Sundholm.27
Det skyldes højst sandsynligt, at
kvinderne havde hjem og børn at pas
se, og derfor undgik myndighederne
at sende dem til Sundholm. Det ske
te kun undtagelsesvist, at børn blev
anbragt på institutionen, og her var
der nok tale om mindreårige, som pga.
manglende alternativer var anbragt
sammen med moderen.
Ved en sammenligning af de an
bragte i arbejdsanstalten og tvangs
arbejdsanstalten ses ikke de store va
riationer i baggrund med hensyn til
alder, fødested og erhverv. Langt de
fleste anbragte i arbejds- og tvangsar
bejdsanstalten var mellem 20 og 40
år, det var altså en fysisk arbejds
dygtig aldersgruppe, som ikke kunne
kategoriseres som hverken svage el
ler ældre. Det var få personer under
20 år eller over 60 år, som var an
bragt på Sundholm. Dvs., at jo yngre
eller ældre de fattige var, jo mere faldt
de uden for den kategori af mennes
ker, der skulle anbringes på Sund
holm, og i stedet blev de f.eks. an
bragt på børnehjem, ungdomshjem el
ler alderdomshjem.
Langt de fleste på Sundholm var
født i Danmark, og af disse var 45
pct. født uden for Københavnsområ
det, hvilket nok hang sammen med
indvandringen fra landet fra 1870 og
frem.28 De søgte lykken i hovedsta
den, men en ublid skæbne sendte dem
i arbejdsanstalt eller tvangsarbejds
anstalt. Den anden store gruppe var
folk født indenfor Københavnsområ
det, og denne gruppe blev større i den
undersøgte periode. Omvendt blev an
delen af udlændinge efterhånden min
dre, omkring halvdelen af de indsat
101