106 / 221
Pernille Grouleff Poulsen
te i tvangsarbejdsanstalten var folk
født uden for Danmark, hvilket pri
mært skyldtes overtrædelse a f frem-
medloven.29
De anbragtes erhvervsmæssige bag
grund afslører en tydelig sammen
hæng mellem en anbringelse på Sund
holm og den sociale samfundsklasse,
man tilhørte. Langt de fleste var fra
arbejderklassen, og a f disse var
mellem en trediedel og halvdelen
ufaglærte.30Mange a f de ufaglærte har
været daglejere, hvor de lave løn
ninger samt den usikre ansættelse be
tød, at det var dem, som først blev
berørt a f konjunkturerne. Kun en me
get lille del a f de anbragte var ikke
fra arbejderklassen. Det var undta
gelsen, når f.eks. en handelsmand el
ler en sproglærer blev anbragt.31
De anbragtes erhverv blev ikke al
tid anført, hvilket skyldes, at de en
ten ikke havde et egentligt erhverv,
eller at det administrative personale
ikke anførte det. Når oplysninger om
erhverv mangler, er det typisk hos
kvinderne, at feltet ikke er udfyldt.
Det skyldes nok, at de enten var hjem
megående eller prostituerede.
De fattige forbrydere
Overtrædelse a f betleriloven fra 1860
var den hyppigste årsag til en an
bringelse i Sundholms tvangs arbejds
anstalt, eftersom betleriloven hjemle
de tvangsarbejdsstraf til betlere og
løsgængere. En person kategoriseres
i loven som løsgænger og straffes med
tvangsarbejde, hvis han »strejfer ar-
beidsløs omkring uden at kunne op
lyse, at han er i Besiddelse a f Midler
til sit Underhold, eller at han idet-
mindste søger lovligt Erhverv«.32 Og
så betlere kunne afsone deres straf i
en tvangsarbejdsanstalt, og de fand
tes desuden skyldige i betleri, hvis de
sendte deres børn eller andre fra hus
standen ud at tigge.3
En anden stor gruppe a f lovover
trædere på Sundholm havde overtrådt
fremmedlovens §22 fra 1875. Det var
tvangsfanger, der var subsistensløse
udlændinge uden forsørgelsesret i
Danmark, og som kunne idømmes
tvangsarbejdsstraf eller udvises.34 Al
le tvangsfanger på Sundholm, som var
dømt efter fremmedloven, var født i
udlandet, og de stammede hovedsa
geligt fra Rusland (inkl. russisk Po
len), Sverige og Tyskland (inkl. her
tugdømmerne). Denne gruppe af
tvangsfanger blev dog mindre efter
hånden, og i 1929 var kun en enkelt
person dømt efter fremmedloven. I
slutningen a f perioden skete der alt
så en kraftig nedgang i sammen
hængen mellem tvangsarbejdsstraf og
overtrædelse a f fremmedloven. Enten
kom færre fattige fremmede til Dan
mark, eller også fik de arbejde og over
trådte dermed ikke loven.35
I mange tilfælde kom folk tilbage
til Sundholm igen og igen og nogle
indsatte var gamle kendinge med tyk
ke journaler helt tilbage fra Lade
gårdens tid, hvor de måske havde op
holdt sig skiftevis i arbejdsanstalten
og tvangsarbejdsanstalten (se figu
rerne på s. 103).
En stor del a f de anbragte var tidli
gere straffede. Denne gruppe udgjor
de fra over halvdelen til omtrent 2A,
og bestod hovedsageligt a f betlere og
løsgængere, som havde afsonet deres
seneste straf i en tvangsarbejdsan
stalt.36 De øvrige havde afsonet deres
straf i en anden form for straffean
stalt, selvom flere også havde over
trådt betleriloven. Derimod var det
102