109 / 221
De fattige forbrydere på Sundholm
Fig. 7. E t ek sem p el p å d et fy sisk h å rd e u n d erd ørsa rb ejd e (K øben havn s B ymuseum ).
I første tredjedel a f 1900-tallet var
samfundets og myndighedernes hold
ning stadig, at lediggang var roden til
alt ondt. Denne holdning blev afspej
let i Sundholms 3 arbejdsklasser, som
skulle sikre, at desto større vilje de
anbragte udviste til at arbejde, jo me
re skulle de belønnes. Nøgleordene var
flid, arbejdsdygtighed og god opførsel.
Fra tvangsarbejdsstraffens indførelse
i 1799 til åbningen a f Sundholm i
1908 skete der ingen ændring i det
offentliges syn på betlere og løsgæn
gere. Formålet med forsorgen var og
blev det samme: Ved hjælp a f streng
disciplin skulle fangerne opdrages til
at blive bedre samfundsborgere. Om
man virkelig mente, at denne disci
plinering kunne gennemføres i prak
sis er noget ganske andet. Tvangsar
bejdsstraffens længde på Sundholm
kan belyse dette nærmere:
En strafudmåling viser, hvor grov
lovovertrædelsen opfattes af samfun
det. Jo længere straffen varer, jo me
re alvorlig må også forbrydelsen væ
re. Hvor formålet med tvangsarbejds
straffen ikke ændrede sig i en perio
de på over 100 år, ændredes til gen
gæld tvangsarbejdsstraffens længde. I
fattigplanen fra 1799 var der ikke an
givet nogen maksimal længde for en
105