57 / 221
Det kongelige Hømagasin ved Vester Vold
A f Peter Winge
Til det første Christiansborg, hvis opførelse skyldes Christian 6., hør
te det ridebaneanlæg, som blev skånet ved de 2 slotsbrande i 1794 og
1884. Bygningerne omkring Ridebanen opførtes til at rumme stalde til
de heste, som hørte under Den kongelige Staldetat, foruden ridehus
m.m. Derimod fandtes disse bygninger ikke egnede til opbevaring af
det hø, som skulle benyttes til foder for hestene året igennem. Derfor
opførtes Det kongelige Hømagasin ved Vester Vold, af hvilket en del
endnu er bevaret. Det har været formålet med denne artikel, dels at
finde dateringer af bygningens vigtigste bestanddele og dels at belyse
omstændighederne omkring opførelse og ombygninger.
Peter Winge, f. 1937, mag. scient., fhv. lektor ved Institut for Anvendt
Bygge- og Miljøteknik, Danmarks Tekniske Universitet. Forfatter og
medforfatter af lærebøger i matematik med anvendelser for byg
ningsingeniører. Har bla. skrevet
»Husene omkring Marmorkirken
«, Ar-
chitectura nr. 22, 2000.
Ved Vester Voldgade i København, på
stykket mellem Ny Kongensgade og
Christians Brygge, ligger en mærke
lig bygning. Dens uregelmæssighed
parret med en betydelig værdighed,
for ikke at sige monumentalitet, har
påkaldt mangen en forbipasserendes
nysgerrighed. Det gulkalkede hus,
hvis facade ses på fig.
1
. fremtræder
udvendigt smukt istandsat. Det sam
me gælder om det bagvedliggende -
ligeledes gulkalkede - bygningskom
pleks langs den passage, som man
kommer til gennem porten på byg
ningens venstre side, og som stræk
ker sig ud til Frederiksholms Kanal.
Selve huset ud mod Vester Voldga
de er det, der er tilbage af Det kon
gelige Hømagasin og hømagasinet for
Den kongelige Livgarde til Hest. Der
skal her i korte træk gøres rede for
husets historie med vægten helt over
vejende på den egentlige bygnings
historie.
For nærmere at orientere sig om
beliggenheden af bygningen, kan man
betragte det kortudsnit fra
2002
, der
ses på fig. 2. Bevæger man sig fra Ny
Kongensgade i retningen fra venstre
mod højre (mod sydøst), har man først
ejendommene i denne gade med side-
og baghuse. Dernæst følger Hestgar-
dekasenen, som i enden nærmest Ves
ter Voldgade støder op mod Hømaga
sinet. Herefter kommer Civiletatens
Materialgård med Det store Materi-
alhus langs Frederiksholms Kanal, og
bag dette ser man en større bygning,
der strækker sig helt ud til Vester
Voldgade. Endelig følger Fæstningens
Materialgård, med sydøstsiden ud til
Bryghusgade. Benævnelserne kaserne
og materialgårde svarer kun i ringe
grad til nutidens anvendelser
.1
53