50 / 221
Byen og Vandet
bejdet for en fast årlig mesterløn. Di
rektionen fik dog indført, at aftalen
mellem kompagni og mester skulle
nedfældes i en kontrakt, og en kopi
sendes til direktionen
.30
I løbet af foråret 1681 blev kontrak
terne udarbejdet, og de skulle vise sig
at være gavnlige for vandmestrene,
der gang på gang havde problemer
med at få deres løn fra kompagnier
ne. De individuelle kontrakter var dog
både en fordel og en ulempe for vand
mestrene. En fordel, fordi det gav mes
trene mulighed for selv at forhandle
en pris, men en ulempe, fordi de der
med var i konkurrence med, og kun
ne underbyde, hinanden. Den største
ulempe lader til at have været, at
kompagnierne ikke havde penge at
betale med. Dette problem havde di
rektionen imidlertid overvejet inden
instruksen blev afsendt. Man mente,
at det ville give vandmestrene et stør
re incitament til effektivt at indkræ
ve penge via executioner, når deres
egen løn var afhængig deraf
.31
Det er vanskeligt at sige, hvordan
en vandmesters arbejde præcis har
formet sig inden direktionens ned
sættelse, men for Bendt har arbejdet
været godt betalt og relativt frit. For
sit arbejde for Stadens Pumpevand
fik han årligt 400 Rdlr. af Magistra
ten, og han fik desuden penge fra de
springvandskompagnier, han betjente.
Springvandskompagniernes partici
panter bestod overvejende af velha
vende folk, og Bendt har sikkert be
tjent dem først, hvorimod Stadens
Pumpevand har kunnet vente lidt
længere. Med direktionens nedsæt
telse var det ikke længere muligt, og
Bendt fik hurtigt problemer med den
nye struktur.
Det gik galt allerede i sommeren
1680, idet omlæggelsen af Stadens
Pumpevand tog al Bendts tid, og di
rektionen var en krævende arbejds
giver. Oveni arbejdet med renderne
skulle Bendt aflægge betænkninger
om fundatser og instrukser; han skul
le lave overslag over udgifter; give
mandtal på participanter; møde op til
direktionens møder og aflægge for
klaringer samt afgive statusrapporter.
Direktionen var nemlig ivrig efter at
få kontrol med tingene. Resultatet
blev et hav af klager over Bendt Vand
mester. I begyndelsen kom klagerne
mest fra Springvandskompagnierne,
der tilsyneladende blev negligeret,
men sikkert heller ikke holdt sig til
bage fra at benytte den nye klagein
stans.
Af klagesagerne ses, at participan
terne havde en forestilling om, at
vandmestrene brugte ufine forret
ningsmetoder. Mestrene kunne f.eks.
finde på at straffe participanter, de
ikke brød sig om, eller presse kom
pagnier, der var dårlige betalere. Ik
ke usandsynligt, lønforholdene taget
i betragtning. Og flere sager viser da
også, at vandmestrene kunne finde på
at tjene sig en ekstra skilling ved selv
at lave lidt skade på renderne, eller
tage penge for at reparere påståede
eller falske skader. Bendt anbragte på
et tidspunkt 9 ulovlige opstandere på
Holmens rende, et kompagni han ik
ke engang betjente, og i samarbejde
med Store Vestergades kompagni an
bragte han en hovedrende tværs imod
direktionens ordre, så flertallet af par
ticipanterne fik mere vand, mens an
dre mistede deres. Til tider krævede
han uhyrlige summer af participan
terne for at reparere deres birender,
og en overgang favoriserede han mod
betaling den vestre del af Universi
tetets rende ved at lukke for tilførs
len til den østre
.32
Desværre fortæller
47