46 / 221
Byen og Vandet
Fig. 4. Alle søer om
kring byen blev brugt
som reservoirer.
Springvandsrenderne
hentede vandet fra
Emdrup Sø, der ses til
højre på kortet. Em
drup sø fik vand fra
de nordligere Gentofte
sø og Liden- eller
Huul sø. For pumpe
vandets vedkommende
var Damhussøen det
vigtigste reservoir, selve
vandforsyningens spi
sekammer, som man
omtalte det. Søen, kal
det Langvadsdam, ses
yderst til venstre. Fra
Damhussøen blev van
det ført gennem Grøn-
dalsåen, der løb sam
men med Lygteåen.
Vandet fortsatte forbi
Ladegården og ud i
Sortedams Sø og Peb
linge Sø, hvorfra vand
renderne bragte vandet
ind i selve byen (Ober
Brand og Vandkom
missionens arkiv nr. 7,
Københavns Stadsar
kiv).
get. Normalt afsluttede man mødet
med at finde
2
participanter, som skul
le gennemgå regnskabet fra det fore
gående år.
Der synes at have været et ønske
om, at eventuelle sager i kompagni
erne skulle ordnes i »mindelighed«,
idet det i pumpevandsfundatsen spe
cificeredes
2
gange, at netop den
»mindelige« ordning skulle forsøges,
inden man greb til sanktioner eller
bøder
.27
Det tyder på, at man prøve
de at undgå enhver form for uven
skab participanterne imellem, og det
betød nogle gange, at der blev givet
lang snor i tilfælde af brud på reg
lerne. Kunne participanterne selv
komme overens, var det den bedste
løsning. Direktionens arkiver under
støtter billedet af, at man bestræbte
sig på at løse sagerne lokalt og i
mindelighed, idet sager om egentlig
strid mellem participanter er for
holdsvis sjældne.