HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

42 / 221

Byen og Vandet
den nye befæstning. Dertil kom det
beløb, som der ikke var blevet gjort
synderligt umage for at indkræve tid­
ligere. At disse penge nu skulle be­
tales, og det i en periode, hvor de fles­
te indbyggere var tynget af store ud­
gifter og ekstra skatter, er næppe fal­
det i god jord.
Det gik desuden op for direktionen,
at reglerne angående de forskellige
afgifter var blevet opfattet forkert. I
teksten var det nemlig ikke blevet
specificeret, hvilke brugere af vandet,
der skulle betale vandpenge. Allige­
vel var det blevet forstået, som om
det kun gjaldt brugerne af de kommu­
nale render, altså Stadens Pumpe­
vand. Da indbetalingerne havde været
mangelfulde, mente direktionen ikke,
at der var noget i vejen for at tolke
reglerne, som om det var alle bruge­
re af pumpevandet, der skulle betale.
Det fandt man rimeligt ud fra den be­
tragtning, at det var de samme søer
og grøfter, kompagnierne benyttede
sig af.21Spørgsmålet var, om partici­
panterne i de private kompagnier har
følt det lige så rimeligt at blive på­
lagt denne 13 år gamle vandskat med
tilbagevirkende kraft. Samtidig stod
det klart, at hvis de private kompag­
nier skulle til at betale en generel ud­
gift, så burde kongen og ikke mindst
dronningen og enkedronningen også
betale deres del af udgifterne til ved­
ligeholdelse af søer og grøfter.
Med pumpevandsfundatsen af 20.
november 1680 blev det fastlagt, at
den fremtidige betaling til udenvær­
kerne skulle foregå pr. kompagni og
ikke pr. participant.22 Dvs. at alle kom­
pagnier skulle betale lige meget uan­
set antallet af participanter. Dette var
administrativt fordelagtigt, men også
en måde at tilgodese den almindeli­
ge bruger på.
Da dette punkt var blevet diskute­
ret i direktionen, var det først og frem­
mest beregnet på at få kongen til at
betale sin del af udgifterne. Finessen
bestod i at sætte lighedstegn mellem
rendesystem og kompagni. Da kongen
bestyrede en del rendesystemer, hvor­
til der kun var tilsluttet ganske få
participanter, kunne han ellers være
sluppet ganske billigt, hvis betaling­
en var sket pr. participant. For de 4
kompagnier fra Stadens Pumpevand
var denne beslutning yderst fordel­
agtig, idet der her var mange parti­
cipanter.
Børsens Pumpevandskompagni
Direktionen fik også indflydelse på,
hvordan livet udfoldede sig i det re­
lativt lille pumpevandskompagni ved
Børsen, grundlagt i 1672. Børsens ren­
de blev forsynet med vand via en stik­
ledning fra Christianshavns rende.23
Børsrenden løb fra Vestergraven og
videre langs Volden og ud i de nyan­
lagte gader på Frederiksholm. Derfra
fortsatte renden over Prinsens Bro og
ud i Tøjhusgade mod Børsen, hvor den
delte sig i 2. Den ene rende løb ned
bag Børsen, og den anden førtes langs
Børsgraven ind i Børsen og videre til
Nybørs. Dette var i det store hele det
område, Børsens Pumpevandskom­
pagni dækkede i perioden fra 1672 til
1714. Antallet af participanter vokse­
de, da flere gårde og huse blev kob­
let på renden, men kompagniets geo­
grafiske område forblev stort set det
samme.
Først og fremmest var Børsens
Pumpevandskompagnis regelsæt be­
stemt af direktionen, der 20. novem­
ber 1680 fastsatte den ovennævnte
pumpevandsfundats, der skulle gælde
39