47 / 221
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
Det skete dog, at beboerne i Køben
havn måtte bede direktionen om hjælp
til at få afklaret hvem, der havde an
svaret for hvilke render. Det skete of
test i forbindelse med en rendes brøst-
fældighed, med det resultat, at folk
fik vand i kælderen. Konflikter par
ticipanter imellem handlede gerne
om, hvem der skulle betale hvor me
get af de fælles birender. Der var f.eks.
ikke altid enighed om, hvornår en ren
de trængte til at blive repareret eller
hvordan brugere, der var fælles om
en birende, skulle fordele udgifterne
mellem sig. Oftest har sådanne sager
sikkert haft baggrund i dårlige for
hold mellem naboer eller, omvendt, at
nabostridigheder udviklede sig pga.
vandet. Forholdene kunne være så
dårlige, at ejere af birender nægtede
naboer en tilslutning. De kunne pas
sende få nedlagt deres egen stikled
ning til hovedrenden. Man kunne dog
have forventet betydelig flere af den
slags sager, end tilfældet er.
Rod i regnskaberne
I kildematerialet fra Børsens Pumpe
vandskompagni, er der tydelige tegn
på, at pumpevandsfundatsen blev
overtrådt allerede fra kompagniets
grundlæggelse, og indtil Peder Fri-
borgs tiltrædelse som inspektør i ca.
1690. Dette gjaldt uorden i mandtal
lene, manglende optælling af opstan
dere og undladelse af opsætning af de
påkrævede publique opstandere. Den
manglende regnskabsføring lader dog
til at være den alvorligste overtræ
delse. Gennemgår man kompagniets
regnskaber, opdager man, at de er op
stillet med meget forskellig nøjagtig
hed. Før Peder Friborg blev inspek
tør, lader det til, der faktisk slet ik
44
ke blev ført regnskaber. På baggrund
af en korrespondance mellem Friborg
og direktionen i 1691 tyder det nem
lig på, at det var Peder Friborg selv,
der i dagene 18. og 20. juni 1691 for
søgte at skabe sig et overblik over
»Compagniets beskaffenhed«. Derfor
opdagede han, at der var store uover
ensstemmelser mellem det reelle an
tal opstandere i kompagniet, og det
antal regnskabet viste. Han forsøgte
efterfølgende at genskabe de gamle
regnskaber.
Hans materiale har tydeligvis væ
ret mangelfuldt, eftersom han har slå
et regnskaberne fra 1672-77 sammen
i ét. Det umuliggør en udskillelse af
de enkelte poster og en eventuel
undersøgelse af, hvorledes man brug
te penge disse første år
.28
Friborgs regnskabsrevision skal
utvivlsomt kædes sammen med et mø
de i Vanddirektionen afholdt 27. okto
ber 1691. På dette møde havde Fri
borg redegjort for sine mistanker om
de omfattende ulovligheder, begået i
årene før han tiltrådte som inspektør.
Vanddirektionen havde taget sagen
meget alvorligt og givet Friborg ordre
om at foretage en tilbundsgående
undersøgelse af kompagniet. Denne
skulle bla. indeholde en grundig gen
nemgang af regnskaberne.
Helt frem til 1685 var Friborg nød
saget til at slå regnskaberne sammen,
og først i 1690’erne kom der langsomt
klarhed over det samlede regnskab og
de enkelte poster. Heraf ser vi, at en
stor del af kompagniets indtægter
kom fra den årlige afgift, som betal
tes af hver opstander. Desuden be
taltes der 30 Rdlr. for hvert nyt før
stekøb af en opstander, hvilket også
skæppede godt i kassen. Selvom det
både i fundatsen og i skødet kræve
des, at afgifter blev betalt til tiden,