44 / 221
Byen og Vandet
tage halvdelen af bøden. Fulgte en
participant ikke fundatsens bestem
melser, kunne hans ledninger afskæ
res.
Pga. faren for ildebrand blev det i
fundatsen pålagt hvert kompagni at
have 4 »publique opstandere,« så man
hurtigt kunne skaffe vand. Disse skul
le jævnligt tilses af inspektør og
vandmestre, så de var brugelige året
rundt. Samtidig var det muligt for de
husstande, der ikke havde indlagt
pumpevand, at hente vand fra op
standerne.
Sammen med pumpevandets fun
dats fulgte en »Instrux for Vandmes-
terne
«,24
på 14 punkter, hvori kongen
fastsatte vandmestrenes forpligtelser
i kompagnierne. En vandmester skul
le først og fremmest holde opsyn med
hovedrenderne i de kompagnier, han
var tilknyttet, og bore nye render hvis
det var nødvendigt. Blev han tilkaldt
af inspektør eller participanter til at
tilse hoved-, birender eller opstande
re, skulle han hurtigst muligt samle
et hold svende, der kunne reparere
skaden inden- eller udenbys. Derud
over skulle han i samarbejde med in
spektøren holde mandtal over kom
pagniets participanter. Vandmesteren
havde ligeledes pligt til at holde til
syn med participanternes brug af
vand. Det betød naturligvis også, at
han under ingen omstændigheder
måtte udføre ulovligt arbejde for par
ticipanterne, som f.eks. at underbore
deres vandpost, flytte piben ned eller
opsætte en vandpost uden inspektø
rens vidende.
Snyd og svindel
Da Peder Friborg tiltrådte som in
spektør i Børsens Pumpevandskom
pagni omkring 1690 var det tydeligt,
at disse regler ikke var blevet fulgt
af hans forgængere. I Friborgs em
bedsperiode vidner arkivalierne nem
lig om, at en lang række sager om
snyd og misbrug af vand blev oprul
let. Samtidig ses det ved gennemgang
af direktionens papirer, at sager om
misbrug generelt var forholdsvis
sjældne. Det var sagerne fra Børsens
Pumpevand, der fuldstændig domine
rede billedet i forhold til sager fra de
resterende kompagnier.
Mest ekstrem var sagen mod Anna
Michel-Becher, enke efter Wigant Mi-
chel-Becher, den indflydelsesrige stor
købmand, tidligere inspektør i Bør
sens Pumpevandskompagni og med
lem af direktionen til sin død i 1692.
Sagen blev ført kun få måneder efter
hans bortgang, og noget kunne tyde
på, at han havde taget sig visse »fri
heder« i sin embedsperiode. Madam
Michel-Becher havde i sine ejendom
me på Frederiksholm 16 opstandere,
men havde kun lovligt adkomstbrev
til én. Hun forsvarede sig med, at der
allerede var nedlagt vandrender, da
hendes salig mand havde købt grun
dene, og at hun ikke var klar over, at
man ikke blot måtte forsyne disse med
det antal opstandere, man havde lyst
til. Desuden havde hendes mand på
egen bekostning ladet anlægge en ny
rende, der ellers burde have været be
talt af kompagniet. På denne bag
grund besluttede direktionen, at Ma
dam Michel-Becher skulle slippe med
at betale den sædvanlige årsafgift for
samtlige opstandere
.25
I kompagniets journal findes ad
skillige andre sager, hvor participan
ter overtrådte fundatsen. Det gælder
f.eks. tilfælde, hvor participanter æn
drede deres pumpevand til spring
vand, at de »aabne derris birender her
41