Previous Page  44 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 221 Next Page
Page Background

Byen og Vandet

tage halvdelen af bøden. Fulgte en

participant ikke fundatsens bestem­

melser, kunne hans ledninger afskæ­

res.

Pga. faren for ildebrand blev det i

fundatsen pålagt hvert kompagni at

have 4 »publique opstandere,« så man

hurtigt kunne skaffe vand. Disse skul­

le jævnligt tilses af inspektør og

vandmestre, så de var brugelige året

rundt. Samtidig var det muligt for de

husstande, der ikke havde indlagt

pumpevand, at hente vand fra op­

standerne.

Sammen med pumpevandets fun­

dats fulgte en »Instrux for Vandmes-

terne

«,24

på 14 punkter, hvori kongen

fastsatte vandmestrenes forpligtelser

i kompagnierne. En vandmester skul­

le først og fremmest holde opsyn med

hovedrenderne i de kompagnier, han

var tilknyttet, og bore nye render hvis

det var nødvendigt. Blev han tilkaldt

af inspektør eller participanter til at

tilse hoved-, birender eller opstande­

re, skulle han hurtigst muligt samle

et hold svende, der kunne reparere

skaden inden- eller udenbys. Derud­

over skulle han i samarbejde med in­

spektøren holde mandtal over kom­

pagniets participanter. Vandmesteren

havde ligeledes pligt til at holde til­

syn med participanternes brug af

vand. Det betød naturligvis også, at

han under ingen omstændigheder

måtte udføre ulovligt arbejde for par­

ticipanterne, som f.eks. at underbore

deres vandpost, flytte piben ned eller

opsætte en vandpost uden inspektø­

rens vidende.

Snyd og svindel

Da Peder Friborg tiltrådte som in­

spektør i Børsens Pumpevandskom­

pagni omkring 1690 var det tydeligt,

at disse regler ikke var blevet fulgt

af hans forgængere. I Friborgs em­

bedsperiode vidner arkivalierne nem­

lig om, at en lang række sager om

snyd og misbrug af vand blev oprul­

let. Samtidig ses det ved gennemgang

af direktionens papirer, at sager om

misbrug generelt var forholdsvis

sjældne. Det var sagerne fra Børsens

Pumpevand, der fuldstændig domine­

rede billedet i forhold til sager fra de

resterende kompagnier.

Mest ekstrem var sagen mod Anna

Michel-Becher, enke efter Wigant Mi-

chel-Becher, den indflydelsesrige stor­

købmand, tidligere inspektør i Bør­

sens Pumpevandskompagni og med­

lem af direktionen til sin død i 1692.

Sagen blev ført kun få måneder efter

hans bortgang, og noget kunne tyde

på, at han havde taget sig visse »fri­

heder« i sin embedsperiode. Madam

Michel-Becher havde i sine ejendom­

me på Frederiksholm 16 opstandere,

men havde kun lovligt adkomstbrev

til én. Hun forsvarede sig med, at der

allerede var nedlagt vandrender, da

hendes salig mand havde købt grun­

dene, og at hun ikke var klar over, at

man ikke blot måtte forsyne disse med

det antal opstandere, man havde lyst

til. Desuden havde hendes mand på

egen bekostning ladet anlægge en ny

rende, der ellers burde have været be­

talt af kompagniet. På denne bag­

grund besluttede direktionen, at Ma­

dam Michel-Becher skulle slippe med

at betale den sædvanlige årsafgift for

samtlige opstandere

.25

I kompagniets journal findes ad­

skillige andre sager, hvor participan­

ter overtrådte fundatsen. Det gælder

f.eks. tilfælde, hvor participanter æn­

drede deres pumpevand til spring­

vand, at de »aabne derris birender her

41