Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
Ø fs /S '
c s
JelfParticipanternes gorfillttïÎttÆJUW£>fler©ptiHg*
SSanbå Compagnie b e l
t
blet)
i/->v?%0Xi
üïfgniltg revideret oq qvitetttf'M filbbflf'
Intereflènt for fournie
2
fat jfolbtq til
SlWt
font tillige
m thS~
9
îMr. Snbftub for DetteSlaryaf (wet
Portion cfier Refolution <jfDitOSMtO itttoDDetlttCBil
lets Extradition fuiDeé betal
tt/
(jtorfote qoitetei
» e n & a t t
1 7 5
^
Fig. 2. Geheimeråd Rabe, participant nr. 22 i Øster Springvandskompagni, betalte 16. marts
1759 11 Rdlr. og 2 Sk. til kompagniet. Beløbet dækkede hans gæld fra 1758 og indskuddet for
det begyndte år (Københavns Bymuseum)
gelse. For at komme ud af denne si
tuation identificerede man en række
opgaver, der skulle løses:
Der skulle indkræves penge. Det
store beløb, Magistraten havde ude at
svømme, skulle inddrives. Det var
desuden nødvendigt at opbygge et sy
stem, så situationen ikke gentog sig.
Der skulle udformes regler. Områ
det var fuldstændig uden lovgivning,
kun præget af tilfældige påbud om
betaling, men hvor ingen tog ansvar
for, om pengene kom ind. Det var der
for nødvendigt at opstille et regelsæt
for, hvordan man som privatperson
kunne få indlagt vand, samt hvilke
rettigheder og pligter man havde.
Først når dette var gjort, kunne di
rektionen opfylde sin rolle som dom
mer i alle tvister vedr. vandet.
Søer og grøfter udenfor byen, de så
kaldte udenværker, skulle oprenses og
vedligeholdes, idet de var i en mise
rabel stand. Man måtte sætte denne
vedligeholdelse i system med fastsat
te inspektioner og regelmæssigt op
syn. Samtidig skulle det klarlægges,
hvem der havde ansvar og rettighe
der til hvilke udenværker, samt hvem,
der skulle betale for hvad.
I oplægget til direktionens arbejde
blev det anbefalet, at Stadens Pum
pevand kom ud af Magistratens hæn
der. Det skulle ske ved at oprette i
alt 4 private kompagnier af byens
kommunale hovedrender. Tillige med
36