Previous Page  34 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 221 Next Page
Page Background

Hvervede soldater i Kastellet

manderet arbejde: Transport og be­

vogtning af slaver og arrestanter; de­

sertørjagt og ispostering; transport af

rekrutter fra Generalhvervekommis-

sionen i Rendsborg; deltagelse i krigs­

retter og spidsrodskommandoer mod

kammeraterne; følge og æresvagt ved

kammeraters begravelse; marinein-

fanteri (soldateske) på flådens skibe

o.s.v. Soldaterne kunne også blive

kommanderet på kronarbejde.

Dette omfattede anlæggelse og ved­

ligeholdelse af de kongelige slotte og

haver, af fæstningsanlæg, af veje, ka­

naler, havne og diger. I slutningen af

1700-tallet blev soldaterne også sat

til at bekæmpe sandflugt og opret­

holde karantænezoner under kvægsy­

gen. Under kronarbejde modtog sol­

daterne ganske vist tillæg, men deres

løn lå stadig under de civile arbejde­

res. Som sådan repræsenterede de

hvervede soldater en billig arbejds­

kraft, og det blev udnyttet.

Blandt de hvervede var det i lange

perioder kun omkring halvdelen, der

var tjenstgørende. Resten var per­

mitterede, som det man kaldte frifolk.

De permitterede fik ingen løn fra re­

gimentet, og de måtte selv skaffe lo­

gi. De skulle dog stå til rådighed for

regimentet, og som de tjenstgørende

skulle de deltage i den årlige ekser-

certid. Så længe regimentet vidste

hvor de befandt sig, kunne de frit ta ­

ge arbejde hos borgerne og herved tje­

ne mere end de tjenstgørende. Hvis

de var faglærte håndværkere endog

betydeligt mere.

Permittering uden løn var et fast

element i den hvervede hær. Regi­

menternes budgetter var faktisk lagt

an på, at en stor del af styrken var

frifolk. For soldaterne selv var det af­

gørende, at de i perioder blev permit­

teret, da de næsten ikke kunne leve

af deres løn fra regimentet. Denne be­

stod dels af et kontant beløb, dels af

rugbrød. Ekstra indtjening kunne man

dels skaffe sig som permitterede fri-

mænd, dels ved småjobs mellem vag­

terne. Mangen en soldat huggede så­

ledes brænde for sin kvartervært for

en skål suppe eller lignende.

I Kastellet fandtes ingen private

kvarterværter, der mod lidt betaling

kunne servere mad. I stedet fandtes

et varierende antal marketenderier,

hvor soldaterne kunne købe varm

middagsmad. Dette kostede omtrent

det samme som den daglige kontant­

løn. Brødforplejningen skulle dække

de øvrige måltider. Alt forbrug ud over

dette mest nødtørftige måtte soldaten

dække ved ekstraarbejde.

Noter

1. For en grundig gennemgang af hverv­

ningen i 1700-tallet henvises til Kar­

sten Skjold Petersen:

Geworbne krigs­

karle. Hvervede so lda ter i Danm ark

1774-1803,

Kbh. 2002.

2. Herluf Krabbe:

Kastellet gennem 300 år,

Kbh. 1964.

3. For en oversigt over hvilke enheder, der

lå i Kastellet, henvises til den utrykte

fortegnelse

Danske m ilitære enheders

garnisonering,

som er opstillet i for­

kontoret til Rigsarkivets læsesal.

31