34 / 221
Hvervede soldater i Kastellet
manderet arbejde: Transport og be
vogtning af slaver og arrestanter; de
sertørjagt og ispostering; transport af
rekrutter fra Generalhvervekommis-
sionen i Rendsborg; deltagelse i krigs
retter og spidsrodskommandoer mod
kammeraterne; følge og æresvagt ved
kammeraters begravelse; marinein-
fanteri (soldateske) på flådens skibe
o.s.v. Soldaterne kunne også blive
kommanderet på kronarbejde.
Dette omfattede anlæggelse og ved
ligeholdelse af de kongelige slotte og
haver, af fæstningsanlæg, af veje, ka
naler, havne og diger. I slutningen af
1700-tallet blev soldaterne også sat
til at bekæmpe sandflugt og opret
holde karantænezoner under kvægsy
gen. Under kronarbejde modtog sol
daterne ganske vist tillæg, men deres
løn lå stadig under de civile arbejde
res. Som sådan repræsenterede de
hvervede soldater en billig arbejds
kraft, og det blev udnyttet.
Blandt de hvervede var det i lange
perioder kun omkring halvdelen, der
var tjenstgørende. Resten var per
mitterede, som det man kaldte frifolk.
De permitterede fik ingen løn fra re
gimentet, og de måtte selv skaffe lo
gi. De skulle dog stå til rådighed for
regimentet, og som de tjenstgørende
skulle de deltage i den årlige ekser-
certid. Så længe regimentet vidste
hvor de befandt sig, kunne de frit ta
ge arbejde hos borgerne og herved tje
ne mere end de tjenstgørende. Hvis
de var faglærte håndværkere endog
betydeligt mere.
Permittering uden løn var et fast
element i den hvervede hær. Regi
menternes budgetter var faktisk lagt
an på, at en stor del af styrken var
frifolk. For soldaterne selv var det af
gørende, at de i perioder blev permit
teret, da de næsten ikke kunne leve
af deres løn fra regimentet. Denne be
stod dels af et kontant beløb, dels af
rugbrød. Ekstra indtjening kunne man
dels skaffe sig som permitterede fri-
mænd, dels ved småjobs mellem vag
terne. Mangen en soldat huggede så
ledes brænde for sin kvartervært for
en skål suppe eller lignende.
I Kastellet fandtes ingen private
kvarterværter, der mod lidt betaling
kunne servere mad. I stedet fandtes
et varierende antal marketenderier,
hvor soldaterne kunne købe varm
middagsmad. Dette kostede omtrent
det samme som den daglige kontant
løn. Brødforplejningen skulle dække
de øvrige måltider. Alt forbrug ud over
dette mest nødtørftige måtte soldaten
dække ved ekstraarbejde.
Noter
1. For en grundig gennemgang af hverv
ningen i 1700-tallet henvises til Kar
sten Skjold Petersen:
Geworbne krigs
karle. Hvervede so lda ter i Danm ark
1774-1803,
Kbh. 2002.
2. Herluf Krabbe:
Kastellet gennem 300 år,
Kbh. 1964.
3. For en oversigt over hvilke enheder, der
lå i Kastellet, henvises til den utrykte
fortegnelse
Danske m ilitære enheders
garnisonering,
som er opstillet i for
kontoret til Rigsarkivets læsesal.
31