30 / 221
Hvervede soldater i Kastellet
gang og forblev i tjenesten, til de måt
te bæres væk. Efter 24 års tro tje
neste kunne de forvente en yderst be
skeden pension. Hvis soldaten som føl
ge af alder og svaghed ikke længere
kunne bruges af regimentet, men dog
kunne forrette lettere garnisonstje
neste uden eksercits og øvelser, kun
ne han komme til et af de såkaldte
invalide-garnisonskompagnier, der
udgjorde den faste bemanding på de
mindre fæstninger, såsom Nyborg,
Korsør, Helgoland
m.fl. Kastellets gar
nison udgjordes dog af regulære en
heder.
En del soldater havde både kone og
børn når de lod sig hverve, andre gif
tede sig i løbet af tjenesten. Hæren
tillod at op til en trediedel af mand
skabet var gift. Man så ikke med vel
vilje på soldaternes giftelyst, men ac
cepterede det, da man ellers ville få
meget svært ved at rekruttere. Hvis
en soldat fandt en pige, måtte han
indhente sin regimentschefs tilladelse
til at gifte sig. På denne måde havde
man styr på antallet. Som den na
turligste ting i verden blev koner og
børn indkvarteret sammen med sol
daterne. Når man i dag færdes i Kas
tellet, er det svært at forestille sig,
det liv der var engang.
Hovedparten af den danske hær var
indkvarteret hos borgerne, oftest
under kummerlige forhold. Indtil 1771
fandtes kun kaserner
2
steder, i
Rendsborg og i Kastellet. Kastellets
garnison lå i de
6
»stokke«, der var
opført helt tilbage i 1664. Rendsborgs
garnison var indkvarteret i
21
så
kaldte »barakker«, tidens ord for ka
sernebygninger, der var opført 1691-
99. Når Kastellet og Rendsborg hav
de deres garnisoner indkvarteret i ka
serner, skyldtes det, at de var opført
som regulære fæstninger uden en nor
mal bys borgerskab, hvor garnisonen
ellers ville være blevet indkvarteret.
Fig. 2. En dømt soldat føres gennem spidsrodsalléen. Spidsrodsstraffen anvendtes rutinemæssigt
ved tyveri og desertion. Straffen var speciel derved, at soldatens kammerater blev gjort til hans
bødler. 4-8 passager var det mest almindelige. Ved meget grove forseelser kunne straffen øges til
24 gennemløb fordelt over 3 dage. Dette var ofte ensbetydende med døden. Indtil 1791 omfatte
de alléen i alt 300 mand, herefter 200. Spidsrodsstraffen blev endeligt afskaffet i 1836 (Tegning
a f Christian Wiirgler Hansen 2000).
27