35 / 221
Byen og Vandet
Københavns Vandforsyning, organisation og administration under
den tidlige enevælde
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
Gennem et omfattende system af udhulede træstammer blev Køben
havn i 16-og 1700-tallet forsynet med drikkevand fra Emdrup Sø, Pe
blinge- og Sortedamssøen. Vandforsyningen var af svingende kvalitet,
og dette skyldtes ikke kun den tekniske formåen. Også institutionelle
forhold gjorde sig gældende, idet der var usikkerhed om, hvem der hav
de ansvaret for forsyningen og skulle afholde udgifterne. Den tidlige
enevælde så det derfor som sin opgave at bringe orden i forholdene.
Artiklen redegør for de institutionelle ændringer inden for den køben
havnske vandforsyning i slutningen af 1600-tallet. Den ser endvidere
på, hvad dette betød for den almindelige bruger og for de mennesker,
der arbejdede med vandforsyning.
Maria Fletting, f. 1978, stud. mag. i historie ved Københavns Univer
sitet; Signe Trolle Gronemann, f. 1976, stud. mag. i historie ved Kø
benhavns Universitet. Arbejdet med Københavns vandforsyning er fore
gået under et praktikophold på Københavns Bymuseum i foråret 2002.
København har ikke fået sin geogra
fiske placering pga. områdets gode
drikkevand. Tværtimod har forsyning
med godt og rent drikkevand været
et stort problem gennem det meste af
byens historie. Indtil den gennemgri
bende reform og grundlæggende om
strukturering af vandforsyningen -i
1859 var tilgangen til vand præget af
vandets dårlige kvalitet, omegnens
svingende forsyningsevne, krigsfø
relse og manglende økonomisk og til
tider politisk vilje. Alle mennesker
havde behov for vand, men ikke alle
havde lige mulighed for rent drikke
vand. Vandet kostede penge, og
spørgsmålet om hvorvidt udgiften
skulle deles mellem navngivne bru
32
gere, såkaldte participanter i et vand
kompagni, eller skulle fordeles kol
lektivt over hele byen - om det var
staten, kongen eller byen, der skulle
betale - var nogle af de problemer,
der søgtes løst. Vand var også afgø
rende for en by, hvor brandfaren al
tid var overhængende, og samtidig var
en effektiv tilførsel af vand nødven
dig for voldgrave og befæstning.
Vandkompagnierne, der hver især
stod for et vandledningssystem, ud
førte de opgaver, der til daglig var
nødvendige for at holde systemet i
gang. Som udgangspunkt var der
imidlertid ikke noget samarbejde
mellem kompagnierne. Efter enevæl
dens indførelse blev der oprettet en