38 / 221
Byen og Vandet
udviklet sig efter behov, men uden no
gen samlet plan. Omkring 1670 hav
de dette resulteret i et indviklet og
ikke særlig velfungerende system. Der
manglede overordnet styre og klare
regler. Situationen blev ikke bedre af,
at arbejdet med befæstningen havde
krævet store omlægninger af render
ne. Vandet havde hidtil ikke kostet
andet end prisen på rendernes ned
læggelse divideret med antallet af par
ticipanter, hvis man var blandt dem,
der startede et privat kompagni. Hvis
man tilsluttede sig de kommunale
render, skulle man betale et første
gangsbeløb samt udgifterne til biren
den til eget hus. Folk betalte endvi
dere forskellige beløb for identiske
ydelser
.7
Udgifter, der på anden må
de knyttede sig til vandforsyningen,
blev enten betalt af Københavns Ma
gistrat eller af kongen.
Efter svenskernes belejring var man
begyndt at indkræve en årlig afgift
for vedligeholdelse og reparation på
1
Rdlr. I 1667 blev der yderligere på
lagt en engangsudgift på 5 Rdlr., sam
tidig med at den årlige afgift på van
det blev kongeligt stadfæstet
.8
Dette
skete i forbindelse med anlægget af
den nye befæstning, der krævede om
læggelse af flere hovedrender. Belø
bene knyttede sig dog til Stadens
Pumpevand, idet springvandskom
pagnierne - som de private foreta
gender de var - selvstændigt måtte
betale, i fald deres render skulle om
lægges pga. befæstningen. De private
pumpevandskompagnier gik i første
omgang fri.
Vanddirektionen af 1679
Det lader til, at der blandt partici
panterne ikke var fuld tilfredshed
med vandets kvalitet. Vandet fandtes
»saa ilde luchtendis och stinchendis,
ja saa udøgtig, at deraf Siugdomb
skulle befrøgtes at foraarsagis
«.9
Van
det løb heller ikke altid lige stabilt,
da der i hård frost eller i sommerens
hede ikke var vand i rørene. Situa
tionen var ikke holdbar og resultere
de den 27. august 1679 i nedsættelsen
af Den kongelige Vanddirektion.
Direktionen fik 19 medlemmer,
bredt sammensat af indflydelsesrige
militærfolk, høj tplacerede statslige
embedsmænd, folk fra Københavns
Magistrat, jurister og akademikere og
repræsentanter for participanterne
.10
En sådan medlemsskare signalerede
tydeligvis høj prioritering og et kon
geligt ønske om handling og slagkraft.
Direktionens nedsættelse handlede
nemlig ikke kun om det ildelugtende
vand; i 1677 havde Magistraten ladet
kæmneren gennemgå regnskabet over
indtægter og udgifter knyttet til Sta
dens Pumpe- og Springvand, og der
for var et chokerende økonomisk
underskud blevet opdaget. Det lod til,
at inddrivelsen af de årlige gebyrer
ikke var foregået særlig effektivt og
underskuddet var på flere tusinde
Rdlr. Beløbet var blevet så stort, idet
befæstningen havde krævet en om
lægning af renderne. Ifølge regnska
bet havde værkerne uden for byen i
perioden 1662-1680 kostet 3105 Rdlr.,
og omlæggelsen af renderne havde
kostet 3333 Rdlr
.11
I samme periode
var der stort set ikke blevet betalt
noget af participanterne. Dette under
skud blev den direkte og mest til
skyndende grund til direktionens ned
sættelse.
I 1679 stod den nys nedsatte di
rektion altså med et kaotisk og gælds
tynget system, præget af stor util
fredshed og generel ansvarsforflygti-
35