43 / 221
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
Fig. 3. Navnet til trods var Vestergades lille Pumpevandskompagni et a f byens største kompag
nier målt efter antallet a f participanter. Det ses a f kortet, at renden gik gennem Vestergade til
Gammeltorv under fontænen og på den østre side a f rådhuset, gennem Brolæggerstræde, Bad
stuestræde, Kompagnistræde, Læderstræde, Højbrostræde, til Amagertorv og videre til Nikolaj K ir
ke. Renderne havde oprindeligt været en del a f det såkaldte Stadens Pumpevand, påbegyndt i
1609 - et rendesystem styret og administreret a f Københavns Magistrat. Ved Vanddirektionens
nedsættelse blev renderne privatiseret og Vestergades lille Pumpvandskompagni blev dannet til
lige med Vestergades store Pumpevand, Nørre Pumpevand og Farvergades Pumpevand (Køben
havns Stadsarkiv).
for samtlige pumpevandskompagnier.
Ifølge fundatsen skulle der for hvert
kompagni vælges en vandinspektør
for 3 år ad gangen. Han skulle tilse
vandmesterens arbejde og sørge for,
at vandrenderne blev vedligeholdt, og
at de benyttede materialer var i god
stand. Desuden var det inspektørens
job at udarbejde regnskaberne og ind
kassere afgifter. Han skulle endvide
re angive hvilke reparationer eller for
bedringer, der var foretaget, så det al
tid var muligt at se ledningsnettets
beskaffenhed.
40
I fundatsen blev det gjort klart, at
det var forbudt at spilde og misbru
ge vandet eller foretage ændringer på
opstandere eller pumper. Desuden var
det ulovligt at underbore sin opstan
der. Ved at underbore en opstander
kunne man få vandet til at løbe kon
tinuerligt, og dette blev karakterise
ret som at forandre sit pumpevand til
springvand. At bruge flere pumper,
end man havde købt sig rettighed til
var ligeledes ulovligt og straffedes
med bøde. Den, der angav misbrug
hos naboer eller bekendte, ville mod