49 / 221
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
Bendt Vandmester
Vandmesteren var en vigtig person for
vandvæsenets daglige drift. Vand
mestrene udførte al det praktiske ar
bejde vedr. rendernes nedlæggelse og
reparation. De opstillede og indstille
de pumper og opstandere og havde
ansvar for renderne udenbys, som før
te til Peblinge-, Sortedam- eller Em-
drup Sø. Da direktionen blev nedsat,
var vandmesteren Bendt Knudsen den
mest indflydelsesrige og dygtige
vandmester i byen. Bendt Knudsen
havde ansvaret for Stadens Pumpe
vand og samtlige springvandskom
pagnier.
Det lader ikke til, at de private
pumpevandskompagnier har haft en
fast tilknytning til en vandmester,
men blot har kontaktet en, når de op
dagede »brøstfældigheder«. Omkring
1680 virker det imidlertid ikke som
om, der har været andre kvalificere
de end Bendt at kontakte. Det skul
le da lige være Johan Tartz, der i en
årrække havde stået for pumpe
vandsrenderne til Slotsholmen. Pla
nen var ellers fra begyndelsen, at al
le kompagnier skulle have en fast til
knytning til en vandmester. Det var
åbenlyst en for stor opgave for Bendt
alene, og han anbefalede derfor Jo
han Tartz som byens anden vand
mester
.29
Da direktionen blev nedsat, var
Bendt Knudsen den person, der vid
ste mest om vandvæsenet generelt.
Han var den eneste, der kendte ren
dernes forløb under jorden, og havde
en ide om hvem og hvor mange, der
benyttede sig af vandet. Bendt Knud
sen spillede derfor en afgørende rol
le i de første år af direktionens leve
tid. Det var bla. ham, der gennem
tænkte og udførte omlæggelsen af Sta
dens Pumpevands render. Fra direk
tionens side var der dog ingen tvivl
om, at en sådan indflydelse måtte læg
ges i stramme tøjler. Der måtte væ
re regler for, hvad vandkompagnier
ne kunne forvente af deres vandmes
ter, og hvordan forholdet mellem kom
pagni og vandmester rent faktisk
skulle arrangeres. Bestræbelserne re
sulterede i ovennævnte instruks for
vandmestre af
20
. november 1680.
Instruksen blev meget grundig og
nøjagtig til mindste detalje, og må ha
ve betydet en forringelse af den ar
bejdsfrihed, som især Bendt havde
nydt inden direktionens nedsættelse.
Instruksen var stilet direkte til Bendt
og Johan, og den fastslog, at vand
mestrene på baggrund af kontrakter
med de enkelte vandkompagnier skul
le udføre al nødvendigt arbejde på
hovedrenderne med øjeblikkelig var
sel. Birenderne var participanternes
ansvar, men skulle repareres af de
autoriserede vandmestre. Daglønnen
var 3 mark. Det understregedes end
videre, at vandmestrene var forplig
tet til at antage 4 svende. Direktio
nen var tydeligvis interesseret i på
sigt at råde over flere udlærte vand
mestre end blot 2. Når man læser in
struksen får man indtryk af, at der
blev lovgivet på et potentielt meget
konfliktfyldt område. F.eks. omhand
lede et punkt, at de
2
vandmestre ik
ke måtte genere hinandens arbejde,
lægge hindringer for hinanden, men
derimod skulle arbejde i fordragelig
hed til det almene bedste.
E t problemfyldt område i udarbej
delsen af instruksen viste sig at væ
re vandmestrenes løn. Man endte med
at vedtage, at lønnen skulle aftales
mellem de enkelte kompagnier og
vandmesteren. Dette var Bendts øn
ske, hvorimod direktionen havde ar
46