52-53 / 221
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
Byen og Vandet
Fig. 6. Franciscus von Hammershaimb udformede i 1690 et kort over vandrenderne for Børsens
Pumpevandskompagni. Her ses det, hvordan Børsens render, som løb parallelt med Christians-
havns rende, hentede vand fra Peblinge Sø, og siden førte det ud i de nyanlagte gader på
Frederiksholm og videre til Børsen og Nybørs. På kortet er endvidere anført navnene på pa rti
cipanterne det givne år (Københavns Stadsarkiv).
arkivalierne ikke noget om, hvad
vandmestrene tog for at bryde regle
mentet eller komme ulovlige vand
brugere til hjælp.
Bendt blev efterhånden upopulær i
direktionen, der havde modtaget
mange klager fra især Universitetets-
og Øster Springvand. Det blev derfor
besluttet, at disse kompagnier skulle
løses fra deres kontrakt med Bendt.
I stedet skulle de betjenes af Johan
Tartz. I maj 1681 var Johan Tartz ik
ke sen til at benytte sig af Bendts
dårlige position, idet han lod direk
tionen vide, at han godt kunne betje
ne alle byens hovedrender i samar
bejde med en vis Nikolaj Helgemundt,
der netop var ankommet fra Hamborg
48
og kaldte sig vandmester. Dette lyk
kedes dog ikke, og først i januar 1685
ansatte direktionen en tredje vand
mester
.3
Det var i sidste øjeblik, for
i november 1685 døde Bendt Knud
sen, og der måtte blandt hans sven
de findes vandmestre til de mange
kompagnier, han havde betjent.
Vandvæsenet under forandring
Den manglende betaling, diverse for
mer for snyd og ulovligheder begået
af participanter, vandmestre og in
spektører er alt sammen tegn på, at
der herskede en vis »lovløshed« om
kring vandet, til trods for de nye ret
ningslinier i fundatsen. Misbruget i
Børsens Pumpevandskompagni viser,
at de nye regler var vanskelige at
implementere. Mænd som Wigant Mi-
chel-Becher og Bendt Vandmester er
eksempler på, at der i de første år af
direktionens levetid var ganske stor
mulighed for selv at bestemme vilkå
rene for arbejdet omkring byens vand
forsyning. Inspektørerne i Børsens
Vandkompagni kunne tilsyneladende
administrere kompagniet efter for
godtbefindende og vandmestrene hav
de tilnærmelsesvis monopollignende
status.
Direktionen fik derfor som opgave
at stoppe lovløsheden og den formåe
de at bryde vandmestrenes monopol
ved at indføre tvungen uddannelse af
nye mestre, der siden kunne fordeles
jævnt over kompagnierne. Men det la
der til, at det ikke kun var i direk
tionen, synet på vandforsyningen æn
drede sig. I Børsens Pumpevands
kompagni skulle der en ny mand som
Peder Friborg til, før den interne for
valtning blev overskuelig og sat i sy
stem. Dermed var det ikke blot Sta
ten, Magistraten og direktionen, der
ændrede opfattelse af vandet, men og
så inspektører og participanter. Inden
direktionens nedsættelse levede man
med en svingende vandforsyning og
betalte ikke altid, hvis man fandt af
gifterne urimelige. Siden betragtede
49