![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0057.jpg)
Fig. 1. Hømagasinet
set fra Vester Voldga
de (Foto Peter Winge
2002
).
A f Peter Winge
En tegning af J. L. Ridter, dateret 2.
oktober 1900, viser Hømagasinet, som
det så ud dengang (fig. 3). Sammen
ligner man med figur
1
. ser man, at
i mellemtiden er bygningen blevet
kortet af. Denne amputation af den
gamle bygning blev foretaget i slut
ningen af 1930’erne og banede vej for
opførelsen af den nybygning, som ses
på figur 4. Mange har siden udtalt
sig fordømmende om denne disposi
tion. Det vil jeg vende tilbage til i et
senere afsnit
.2
Den oprindelige byggesag 1739-
40
I kommissionsprotokollen for Slots
bygningskommissionens møder finder
man under datoen den 29. april 1739
følgende: »Von dem B. Häusser solte
auch eine Nachricht verlanget wer
den, an welchem Orte derer Neben-
Gebäude er die Fourage der Pferde
zu verwahren gedächte, weil in sei
nen Desseins dazu kein Platz an
gedeutet wurde; der Capit. Eigtwedt
aber in seinem Schreiben, die 2t. E ta
ge der Ställe dazu zu aptieren ver-
meinete« (Af b. Häusser skulle man
også forlange en underretning om, på
hvilket sted i sidebygningerne han
forestillede sig at opbevare hestenes
fourage, eftersom der i hans udkast
ikke er angivet nogen plads dertil,
mens kapt. Eigtved i sin skrivelse
forestillede sig at indrette
2
. etage af
staldene dertil
).3
Disse ord er de før
ste, der ved den foretagne undersø
gelse er fundet til at kaste lys over
tilblivelsen af den bygning, der er vort
emne.
Lad os først se lidt på de nærme
re omstændigheder ved den citerede
indførsel i protokollen. Den kommis
sion, der er tale om, er den, der blev
nedsat 14. januar 1738 af den ene
vældige kong Christian
6
., og som
skulle have hånd i hanke med (og bi
drage til fremskyndelse af) opførelsen
af Residensslottet (det første Christi
54