54 / 221
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
man en velfungerende vandforsyning
som en rettighed, betalte jævnligt og
var informeret og velvidende om re
gler, ansøgningsmuligheder og defini
tioner for misbrug.
At dette kunne lade sig gøre, skyld
tes i høj grad at vandforsyningen nu
blev et offentligt anliggende. I prin
cippet privatiserede man Stadens
Pumpevand ved direktionens nedsæt
telse, men i praksis gik tendensen i
den modsatte retning. Med love, reg
ler og forordninger og en direktion til
at kontrollere det hele, blev vandvæ
senet institutionaliseret. Det tyder på,
at kongen i højere grad betragtede by
ens forsyning med vand som en for
nødenhed, det var det offentliges pligt
at stille til rådighed. Der blev tale om
et hierarkisk opbygget system, hvor
alles pligter og arbejdsopgaver i løbet
af perioden blev bestemt og fastlagt.
I løbet af 1690’erne ser man, at sy
stemet finder sine rutiner, og regler
ne begynder at blive respekteret.
Denne ændring kan betegnes som en
bevægelse, der kom oppefra og bred
te sig nedad gennem systemet; fra di
rektion til inspektører og vandmestre
og ikke mindst til participanter. Der
med fik den tidlige enevældes store
indsats inden for administration og
lovgivning også betydning og indfly
delse på et ellers så problemfyldt om
råde som byens daglige vandforsy
ning. På trods af statens ganske få
midler, lykkedes det den voksende ad
ministration at nå ganske store re
sultater, der skulle vise sig forbløf
fende holdbare. Vandforsyningen fort
satte med at være svingende og van
det af relativ dårlig kvalitet, men det
lykkedes trods et stigende be
folkningstal at forsyne byen, så vand
mangel trods alt var undtagelsen. Or
ganiseringen af vandvæsenet i kom
50
pagnier med en overordnet direktion
kom til at tegne vandvæsenet frem til
1859. På dette tidspunkt gjorde
teknikken det muligt at hente vand
fra boringer i undergrunden, hvilket
derfor krævede en fuldstændig orga
nisatorisk omstrukturering af vand
forsyningen. Man behøvede nu ikke
længere at klage over urent eller il
delugtende vand.
Noter
1. Villads Christensen:
Det Københavnske
Vandvæsens Søer og Vandløb,
Histori
ske Meddelelser om København, 1. rk.
VIII, 1921-22.
2. Da vandvæsenet blev lagt sammen med
brandvæsenet, var det en sammenlæg
ning mere af navn end af gavn. De 2
»væsener« fungerede i praksis stadig ret
adskilt, og året 1714 betegner dermed
ikke et skelsår i den forstand, at ar-
bejdspraksis forandredes inden for
vandvæsenet, Georg Nørregård & W.
Christensen:
Københavns van d fo rsy
nings historie,
1959, s. 65.
3. En opstander beskrives i
Ordbog over
det danske Sprog
(1934) som en vand
post. Hvorledes denne har virket eller
set ud, er der i de benyttede kilder in
gen præcis forklaring på.
4. Københavns Stadsarkiv rummer et me
get omfattende kildemateriale til vand
væsenets historie. Materialet er kende
tegnet ved, at det er opstået i takt med
at der kom regler omkring organisatio
nen og driften af vandvæsenet. Det be
tyder, at materialet fra at være nærmest
ikke eksisterende pludselig bliver meget
fyldigt fra 1679 med vanddirektionens
nedsættelse og de kommende års regler
omkring fundatser og regnskaber. For