37 / 221
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
I denne artikel vil vi beskrive den
voksende institutionalisering af Kø
benhavns vandforsyning i slutningen
af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-
tallet. Dette gøres for det første gen
nem en beskrivelse af den kongelige
vanddirektions arbejde og for det an
det gennem en undersøgelse af forlø
bet i en af vandvæsenets mindste en
heder, nemlig Børsens Pumpevands
kompagni. Ved at sammenholde ar
bejdsgangen og begivenhederne i det
lille kompagni med problemerne og
målsætningerne i den centrale direk
tion er det muligt at give et billede
af den generelle organisering af, og
forventning til, vandforsyningen samt
undersøge, hvordan disse forhold æn
dredes i løbet af perioden
.4
Vandets vej - fra sø til by
Da vanddirektionen blev nedsat fand
tes der i København 3 slags vandfor
syning: Brøndvand, pumpevand og
springvand. Forsyningen fra brønde
ne havde været dominerende det mes
te af byens levetid, men i slutningen
af 1500-tallet var man begyndt at ind
lede vand fra søerne uden for Kø
benhavn. Vand indlagt fraJLmdrup Sø
var det fineste og mest kostbare. Em-
drup Sø ligger i fugleflugt ca. 5 km.
fra København og gennem trærender
- udhulede træstammer - ledte man
vandet ind til byen. Vandet fra Em-
drup havde den fordel, at det pga. ni
veauforskellen kunne »falde« ned til
byen og selv springe ud af hanerne.
Derfor fik denne type vand beteg
nelsen springvand. Pumpevandet, som
kom fra Peblinge- eller Sortedams Sø
og var billigere og dermed mere ud
bredt, skulle derimod pumpes op af
renderne
.5
Omkring 1679 var der
6
spring
vandsrender i brug. Kongen havde 2,
én til Rosenborg og én til Slottet. Kø
benhavns Magistrat rådede også over
én, kaldet Stadens Springvand. Der
udover fandtes 3 private render, som
var bestyret og administreret af kom
pagnier med regler nedskrevet i så
kaldte fundatser. Disse var Universi
tetets Springvandskompagni, Øster
Springvandskompagni og Rosengår
dens Springvandskompagni.
Pumpevandsrenderne var mere ud
bredt, og de største systemer blev be
styret af Københavns Magistrat, der
rådede over 5 hovedledninger fra Peb
linge Sø, samlet kaldet Stadens Pum
pevand. Stadens Pumpevand bestod
af rendesystemerne Lille Pumpevand,
Store Pumpevand og Nørreports Pum
pevand. Kongen havde 3 pumpe
vandsledninger, en til Rosenborg, en
til Slottet, samt en, der førte vand til
Bryghuset, Proviantgården og Stalde
ne. Derudover havde enkedronningen
en rende til Sofie Amalienborg og
Dronningen en rende til sin have ved
Citadellet. Admiralitetet havde end
videre en rende til Bremerholm.
Der fandtes også flere private ren
der. Boyesens og Garvernes Pumpe
vandskompagnier bestyrede en hver.
Sidstnævnte kompagni administrere
de dog ikke en hovedrende, men en
stikledning fra renden til Bremer
holm. En stikledning fra Rosenborg
førte vand til Tugthuset. Af private
render fandtes endvidere Christians-
havns Pumpevand, og ikke mindst
Børsens Pumpevandskompagni. Vand
fra Sortedams sø forsynede renden til
Rosenborg, dronningernes 2 render
samt Boyesens rende. Resten af
hovedrenderne bragte vand fra Pe
blinge Sø
.6
Systemet af vandledninger havde
34