31 / 221
Karsten Skjold Petersen
Fig. 3. Opisning a f voldgraven om Kastellet. For at forhindre desertion, forsøgte man at holde
voldgravene omkring fæstningen åhne. A lt andet lige ville isfri grave også gøre det vanskeligt
for svenskerne at overrumple garnisonen (Tegning a f Christian Wiirgler Hansen 2000).
Rendsborg fik snart sine borgerkvar-
terer, men Kastellet var for lille til at
rumme bymæssig bebyggelse. I 1771
stod Sølvgadens Kaserne færdig i Kø
benhavn. Herefter gik der 15 år, inden
den næste kaserne var klar, denne
gang for Livgarden til Fods. Endelig,
i 1803, var hele københavns garnison
indkvarteret i kaserner. I provinsen
var der dog lang vej endnu.
I Kastellet betegnede ordet barak
en belægningsstue, og de lange kaser
nebygninger benævnes da også under
tiden stokbarakker. Belægningsstuer
ne var centreret omkring en fælles
trappeopgang og skorsten. Når man
trådte ind ad en af dørene i de
6
stok
ke stod man i en lille forstue med en
stejl trappe. Til hver side lå en stue
på ca. 3,75 m. i kvadrat. I stuen nær
mest døren fandtes et åbent ildsted,
hvor soldaterne kunne tilberede varm
mad. Brænde udleveredes i begræn
set omfang. I stuen befandt sig
2
tre
mandssenge,
2
bænke og et bord.
Sengene var forsynet med en halm
madras, hertil kom en over- og en
underdyne samt hovedpuder med fjer
fyld. En gang om måneden blev der
lagt rene lagener på. Knager og hyl
der til opbevaring af udrustning kom
først til o. 1789. Indtil da hang ting
ene blot på søm.
1.
sal var indrettet som stuen. Lof
tet havde ligeledes rum til begge si
der, men ingen ildsteder. Oprindelig
var loftværelserne ikke tænkt som be
lægningsstuer. Denne funktion fik de
imidlertid, og for at forbedre forhol
dene lidt, blev der ca. 1749-53 opsat
kvistvinduer. Disse var ikke særligt
holdbare, og i stedet anlagde man
1767-72 de karakteristiske mansard
tage på alle stokkene
.2
28